Louisiana-købet: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Loveless (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: gl:Compra de Luisiana
m →‎Baggrund: link fix
Linje 8:
 
==Baggrund==
I [[1513]] landede [[Juan Ponce de Leon]] på [[Florida]]s kyst, og krævede hele "øen", som han troede det var, til [[Spanien]]. Omkring [[1541]] foretog en anden spanier, [[Hernando de Soto]], en ekspedition til den sydlige del af [[Nordamerika]], og også han krævede området til Spanien. I [[1682]] rejste franskmanden [[La Salle]] ned ad [[Mississippi-floden]] fra de franske besiddelser i [[Canada]]. Han krævede hele Mississippi-flodens afvandingsområde til [[Frankrig]]. Spanien havde aldrig haft mulighed for at hævde sin ret til området, så i [[1699]] etablerede Frankrig ''[[Louisiana-territoriet|Kolonien Louisiana]]'', der omfattede hele territoriet.
 
I [[1763]] mistede Frankrig dog området til Spanien igen, efter at have tabt [[7-årskrigenSyvårskrigen (1756–1763)]]. Allerede 37 år senere, i [[1800]], vendte området tilbage til Frankrig, da [[Napoleon 1. af Frankrig|Napoleon Bonaparte]] underskrev en hemmelig traktat med Spanien om området (''San Ildefonso traktaten''). Ifølge traktaten overgik området til Frankrig, men Spanien skulle bevare kontrollen over det, indtil de praktiske arrangementer omkring overdragelsen kunne gøres færdige.
 
USA havde i en årrække haft en aftale med Spanien (''Pinckney traktaten'') om, at amerikanske handelsmænd kunne udskibe deres varer fra [[New Orleans]]. Trods hemmeligholdelsen var San Ildefonso traktaten kommet til USA's kendskab, og man frygtede nu at miste retten til at benytte New Orleans som udskibningshavn for amerikanske varer. Præsident [[Thomas Jefferson|Jefferson]] kendte betydningen af byen; ''"There is one spot on the globe, the possessor of which is our natural and habitual enemy. It is New Orleans,"'' sagde han blandt andet. Han sendte derfor i [[1801]] sin udenrigsminister, den den senere præsident James [[James Madison]], og diplomaten [[Robert Livingston]] til [[Paris]] for at forhandle om et køb af byen New Orleans og omegn fra Frankrig.
 
En franskmand bosat i USA, ''Pierre du Pont de Nemours,'' blev hyret til at hjælpe med ved forhandlingerne. Han foreslog at USA skulle købe hele Louisiana-territoriet af Frankrig, men dette var Jefferson imod. Han mente, at det ville være det samme som at indrømme, at Frankrig havde ret til at være i Louisiana. Han var også overbevist om, at et sådant køb lå uden for præsidentens forfatningsmæssige beføjelser. Også Napoleons udenrigsminister, [[Talleyrand|Charles Maurice de Talleyrand-Périgord]] (normalt bare kendt som ''Talleyrand'') var imod salget, da han mente at det ville afskære Frankrig fra at etablere et imperium i Nordamerika.
 
Imidlertid kom Frankrig ud i flere kriser. Landet havde ingen militære styrker af betydning i Nordamerika, og Napoleon frygtede at territoriet ville blive et let bytte for [[EnglandStrobritannien]]. Samtidig opstod der oprør i de franske kolonier i [[Vestindien]], og dette fik Napoleon til at opgive ideen om et nordamerikansk imperium. I april 1803 tilbød Frankrigs finansminister derfor den amerikanske udsending Livingston, at USA kunne købe hele Louisiana-territoriet for $22,5 millioner. Livingston og Monroe accepterede tilbuddet, selv om de ikke var autoriserede til dette.
 
==Traktaten==