Sonofon: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Wegge (diskussion | bidrag)
Linje 1:
'''Sonofon A/S''' er et dansk [[telefoni|tele]]selskab dannet i [[1991]] af [[GN Store Nord]] og [[USA|amerikanske]] [[BellSouth]] med det formål at udbyde [[GSM]]-baseret [[mobiltelefon]]i. Sonofon har hovedsæde på [[Frederikskaj]] i [[København]]. Sonofon er i dag ejet af [[Norge|norske]] [[Telenor]] A/S.
 
BellSouth og GN Store Nord søgte i [[1990]] om én af to udbudte licenser til at drive GSM 900 mobil-netværk i Danmark. De to selskaber fik licensen i [[9. september]] [[1991]] og dannede Sonofon til at opbygge og drive netværket. GSM-licitationen er det første egenlige brud på det danske telemonopol (den anden licens går dog til [[TDC]]).
 
Sonofons tjeneste lanceres officielt september [[1992]] og har ved udgangen af året 2.500 kunder, et tal der stiger hastigt i de følgende år og når en halv million ved udgangen af [[1996]]. [[11. januar]] [[1998]] lancerer Sonofon som det første danske selskab [[taletidskort]], dvs. forudbetalte mobilopkald. Denne tjeneste får mobiltelefoniens popularitet til at stige yderligere, og Sonofon har ved udgangen af 1998 hele 700.000 kunder.
 
Sonofon lancerede i [[2000]] som det første danske mobilnet [[GRPS]]. Samme år udvider Sonofon sin forretning uden for mobiltelefoni, da man får en licens til at drive trådløse [[internet]]forbindelser med [[FWA]]-teknologi. De første FWA- forbindelser installeres i august 2001. Sonofon har på dette tidspunkt ca. 1 million kunder.
 
[[13. juni]] [[2000]] solgte GN Store Nord sin ejerandel på 53,5% af Sonofon til Telenor for 13,1 mia. kr. I perioden 2000-[[2003]] gennemførte Sonofon en række konsolideringer, som betød at firmaet opnåede et stabil overskud. [[10. december]] [[2003]] overtog Telenor BellSouths ejer-andel af Sonofon for 3,05 mia. kr. [[30. april]] [[2004]] købte Sonofon lavpris-mobilselskabet [[CBB]], og senere samme år lancerede Sonofon sine første [[flat rate]]-produkter.
 
I februar [[2005]] blev Telenors aktiviteter i Norden samlet i Telenor Nordic, og Sonofon indgår i denne organisation. I maj 2005 overtog Telenor tele- og internetvirksomheden [[Cybercity]] for 1,35 mia. kr., og [[15. august]] 2005 overtog direktør i Cybercity [[Henrik Clausen]] ledelsen af Sonofon, således at han er direktør for begge selskaber. [[19. december]] vandt Sonofon retten til at købe en [[UMTS]] licens (den licens, der blev til overs da [[Telia]] købte [[Orange (teleselskab)|Orange]] i Danmark), og fik dermed mulighed for at udbyde [[3G]] mobiltelefoni i fremtiden.
 
I efteråret 2005 begyndte Sonofons butikker at sælge Cybercity produkter, og i februar [[2006]] skiftede begge selskaber til at anvende Telenors blå og hvidt logo.
 
 
==Eksterne henvisninger==