Dead Kennedys: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Loveless (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: sr:Ded Kenediz |
Moeng (diskussion | bidrag) linkfix |
||
Linje 1:
'''Dead Kennedys''' er et [[punk]]-band fra [[San Francisco]], [[Californien]]. Med humoristiske angreb på almindelige tanker både på højre- og venstrefløjen i [[amerikansk]] [[politik]] blandede bandet det eksperimentale og det politiske fra den [[Storbritannien|engelsk]]e punk med energien fra den amerikanske punk. [[Forsanger]]en [[Jello Biafra]] var også som leder af sit eget [[pladeselskab]] [[Alternative Tentacles]] medvirkende til at en lang række øvrige punkmusikere fik deres plader udgivet. Bandet brød op i [[1986]], men er blevet samlet, uden Jello, fra [[2001]] og turnerer fortsat.
== Historie ==
Linje 8:
Bandet blev inviteret til at spille på Bay Area Music Awards foran mange af musikindustriens hovedmænd for at give hele arrangementet "new wave credibility", som arrangørerne kaldte det. På dagen for arrangementet øvede DK California Über Alles, men da arrangementet gik i gang spillede bandet de første 15 sekunder af numret, hvorefter Biafra sagde: "Stop! Vi skal vise, at vi er voksne nu. Vi er ikke et punk rock band, vi er et new wave band." Bandet, der alle var iklædt hvide skjorter med et stort, sort S på forsiden trak nu slips frem fra ryggen og stod nu alle med dollartegn på brystet, hvorefter de gik i gang med nummeret "Pull My Strings", der var et satirisk angreb på etikken i den almene musikindustri. (Sangen indeholder blandt andet teksten ''Is my cock big enough, is my brain small enough, for you to make me a star'', "Er min pik stor nok, er min hjerne lille nok, til at du vil gøre mig til stjerne", og parodierede [[The Knack]]s new wave-hit, "My Sharona".) Sangen blev aldrig indspillet i studiet eller siden opført, men på opsamlingen efter bandets opløsning, ''Give Me Convenience or Give Me Death'' er udgaven fra Music Awards medtaget. Dead Kennedys blev i øvrigt aldrig inviteret til Bay Area Music Awards igen, af en eller anden grund.
Bandet udsendte singlen "Holiday in Cambodia" i foråret [[1980]], forfulgt i efteråret af debutalbummet "Fresh Fruit for Rotting Vegetables". I januar [[1981]] valgte Ted at forlade bandet, og hjalp med at finde sin afløser ''D.H. Peligro'' (Darren Henley). Ifølge Biafra ønskede East Bay Ray på dette tidspunkt at skrive kontrakt med et stort pladeselskab og pressede resten af bandet til dette, men det store pladeselskab trak sig ud, da DK's næste single skulle være "Too Drunk To Fuck". Der var i [[
Den følgende EP, ''In God We Trust, Inc.'' (1981) og albummet ''Plastic Surgery Disasters'' ([[1982]]) viste, at bandets musikstil havde ændret sig, og DK's musik blev mere politiseret og viste modstand mod det amerikanske politiske, sociale og religiøse liv, især det religiøse højre og [[Ronald Reagan]]s repræsentation heraf. Bandet turnérede både i [[USA]], i [[Europa]] og i [[Australien]] gennem det meste af 1980'erne.
| |||