'''Paul Olaf Bodding''' (født i den norske by [[Gjøvik]] [[2. november]] [[1865]], død i [[Odense]], Danmark [[25. september]] [[1938]]) var en [[Norge|norsk]] missionær. Bodding havdegjorde tjeneste i [[Indien]], [[Santhal Parganas]], i fra januar [[1890]] til april [[1934]]. Han var med til at fortsætte arbejdet, som påbegyndtes af [[Santalmissionen]]s stiftere, [[Lars Olsen Skrefsrud]] og [[Hans Peter Børresen]]. Bodding brugte megen tid på at nedtegne santalfolkets [[folklore]] -, og han dannedeklarlagde grundenbasis for santalernes skriftsprog, [[santali]]. Han var involveret i en personlig skandale, efter at hans anden hustru, Hans Peter Børresens eldsteældste datter, Ingeborg, forlod ham - og stak af sammen med en indiskfødt [[muslim]]. Ingeborg Børresen var enke og havde allerede tre børn, da hendes moder [[Caroline Børresen]] arrangerede ægteskabet med Bodding. Hun ønskede på den måde at bryde sin datters flereårigeflerårige forhold til inderen Jaan Mohammed. Ingeborg Børresen må endnu have efterkommere i Indien (men de gamle norske missionæremissionærer, som endnu ved noget om dette, tier fremdeles {{kilde mangler}}). Bodding giftede sig senere med den danske lægemissionær, Christine Larsen Bodding.
Paul Olaf Bodding døde 25. september 1938. Hans grav kan beskues på [[Assistens Kirkegård (Odense)|Assistens kirkegård]] i Odense. Udenfor [[Gjøvik|Gjøvik kirke]] i Norge er der rejst en bystebuste af ham.
