Fortegn (musik): Forskelle mellem versioner

[[Billede:F sharp major key signature.png|thumb|150px|Fis-dur har seks faste fortegn.]]Inden for musikken er et '''fortegn''' et tegn, der fortæller at en [[tone]] skal hæves eller sænkes. Der er trefem slags fortegn: ♭ (b), #♯ (kryds) og det♮ (opløsningstegn) samt de mindre brugte Xdobbelt kryds og dobbelt b, der ikke kan skrives i [[HTML]] men cirka ser ud som henholdsvist x (dobbelt kryds) og ♭♭ (dobbelt b). Tegnet b♭ sænker tonen et halvt tonetrin mens #♯ hæver tonen et halvt trin. Dobbelt kryds kan bruges, hvis en tone, der i forvejen er hævet med #♯ skal hæves yderligere af hensyn til den aktuelle [[Akkord (musik)|akkord]]. På samme måde findesbruges et dobbltdobbelt b, somtil visesat medsænke "bb"en tone to trin.

Løse fortegn er fortegn, der kan placeres hvor som helst i [[node]]systemet. Et sådant fortegn gælder for den node, det er placeret ud for og takten ud. Hvis fortegnet, #♯ eller b♭, skal gælde for mindre end en takt, skal det markeres med et opløsningstegn♮. Opløsningstegnet, der ligner et sammenpresset #, placeres lige før den node, der skal have sin sædvanlige tonehøjde. For instrumenter, der er stemt i [[ligesvævende temperatur]] er der ingen forskel på for eksempel tonerne D#D♯ og EbE♭, men for [[violin]]er, der er stemt i [[ren stemning]], er der forskel.

*For hver [[kvint]] man går med uret på kvintcirklen, tilføjes et kryds♯ ud for tonen lige før grundtonen (F.eks. F#F♯ i G-dur). Øvrige fortegn bibeholdes.

*For b♭-tonearterne skal man gå en kvint mod uret for at finde den aktuelle tonearts fortegn. Til venstre for F på kvintcirklen står B og der skal netop være b♭ for H i F-dur. Tilsvarende findes de andre b♭-tonearter.

*Rækkefølgen af fortegn for #♯-tonearterne kan huskes med remsen "'''F'''ar '''c'''ykler '''g'''ennem '''d'''øren '''a'''f '''e'''t '''h'''us"

*Rækkefølgen af fortegn for b♭-tonearterne kan huskes med remsen "'''H'''er '''e'''r '''a'''lle '''d'''e '''g'''lade '''c'''hokolade'''f'''røer"

Toner med kryds for får tilføjet "is" til navnet, så c#c♯ siges "sis" med et kort 'i'. Når der er b♭ for en tone, tilføjes "es" til navnet. Dette udtales også kort. Ved dobbelt fortegn gentages stavelses, så DbbD♭♭ bliver til desés.