Konspirationsteorier om terrorangrebet den 11. september 2001: Forskelle mellem versioner

Den måske nok mest udbredte sammensværgelsesteori går på at de to WTC tvillingetårne samt den noget mindre WTC-7 bygning ikke styrtede sammen som resultat af skader pådraget ved kollisionen medaf jumbojetternepassagerflyene og de medfølgende eksplosioner og ildebrande, men at bygninger derimod blev nedrevet ved en bevidst og planlagt kontrolleret proces. Den oftest gentagne påstand går på at dette skulle have været iværksat ved hjælp af en lang række strategisk placeretplacerede sprængladninger placeret i bygningerbygningerne i ugerne og månederne op til den 11. september. Alternativt forslås bl.a. ''[[termit]]ter'', rumbaserede energistråler<ref>{{Kilde www

}}</ref>, nukleare sprængladninger<ref>www.reformation.org/ground-zero.html</ref> eller missiler at have forsaget bygningernes kollaps. Mistroen til de bredt accepterede forklaringer, går på en række forskellige punkter. 1) Bygningerne var konstrueret til at kunne modstå kollision med fly. 2) Sammenbruddet i bygningernebygningernes stålskelet var i høj grad medvirkende til kollapset. Men stål smelter ved 1.525 grader (celsius), og jetbrændstof frigiver ved afbrænding kun 825 grader. 3) En gennemgang af optagelserne af de sammenstyrtende bygninger siges at afsløre både visuelle såvel somog audiologiske beviser på eksplosioner. 4) Optagelser viser at lobbyen i begge WTC bygninger var åbenlyst beskadiget, selv om flyene ramte bygninger mange etager oppe. 5) Seismografiske optagelser. 6) Bygningerne styrtede vertikalt sammen med omkring samme hastighed som tyngdekraften.tyngdeaccellerationen, Ogog præcist ned i deres egne ''fodaftryk''. 7) Spor af termitetermiter er fundet i WTC ruinerne. 8) Omstændigheder omkring sammenstyrtningen af den mindre WTC-7 bygning der ikke selv blev direkte ramt.

Det amerikanske bureau [[NIST|National Institute of Standards and Technology]] (NIST) gennemførte over en treårig periode en omhyggelig undersøgelse af de faktorer der medvirkede til sammenstyrtningen af WTC. I den forbindelse gennemlæste 200 personer fra bureauet tusindvis af dokumenter, interviewetinterviewede mere en tusinde personer, gennemså mere end 7.000 videooptagelser og mere end 7.000 fotografier, analyserede stål fra bygninger, lavede modeller, kørte computersimulationer, etc. På baggrund af alt dette konkluderede NIST at de to tårne kollapsede som følge af at sammenstødet med de to fly, der påførte bygningsbærende søjler i tårnene så stor skade at de ikke længere kunne holde bygningerne oppe, og at sammenstødet havde medført at ildisolerende materiale blev revet af metal støttebjælkermetalstøttebjælker, hvorved de efterfølgende brande underminerede deres styrke.<ref>{{Kilde www

Ifølge et dokument fra [[Port Authority]] skulle tårnene være konstrueret til at kunne modstå sammenstød med et enkelt [[Boeing 707]] i landingshastighed. IkkeDenne fordikonstruktion nogleskulle havdeblot forudsettage ethøjde terroristangreb, men fordi man ville forberede sig påfor en situation hvor et flypiloter mistede orienteringen under landingindflyvning itil en af [[New York]]s lufthavne. (Tidligere havde et [[B-25]] propelfly ramt ind i [[Empire State Building]] under netop sådanne omstændigheder.) På baggrund af dokumentet som skriver: ''"...sådan en kollision ville kun resultere i lokal skade, som ikke ville bevirke et kollaps eller afgørende skade på bygningen..."'' anses det for usandsynligt at de kunne styrte sammen blot ved et sammenstød de var designet til at kunne modstå.

De to fly der styrtede ind i tårnene, var af typen [[Boeing 767]]. Afhængig af modellen er 767 er omkring 20% større end 707<ref>{{Kilde www

}}</ref>. Flyene ramte tårnene med hhv. 790 km/t (WTC-1) og 950 km/t (WTC-2), 3-4 gange over normal landingshastighed (maks. 290 km/t). [[Kinetisk energi]], som er den kraftenergi der afgivesoverføres ved sammenstød, vokser proportionalt med hastigheden i anden potens, hvilket vil sige at kraftenenergien i sammenstødet var 9-12 gange større end det bygningerne maksimalt var designet til at kunne stå tilmodstå. (Sammenstødet frigav energi svarende til omkring 400 ton [[TNT]] og sammenstyrtningen til omkring 278 megawatttimer – eller 1% af en atombombe)

''Leslie E. Robertson'' som var chefingeniør ved WTC byggeriet, udtaltudtalte i

forbindelse med 11/9. september:

[[NIST]] rapporten konkluderekonkluderer videre at den viden der skulle til for at kunne gennemføre sådanne simulationer, er en nyudvikling der slet ikke var til rådighed i 1960erne da bygningerne blev tegnet<!-- <ref navn="nistFaq" /> -->, og at der desuden havde været fejl i designet og mangler i de test der havde været udført for tårnenes styrke.<ref>{{Kilde www

[[NIST]] bemærker at stålet havde mistet sin ildisolerende kappe ved sammenstødet og stod nøgen overfor ilden og varmen. Bygningseksperter er enige i at det ikke er påkrævet at stålet smelter helt for at skabe de omstændigheder der bevirkede sammenstyrtningen. Kun at stålbjælkerne blev tilstrækkeligt svækket. Stål begynder at miste dets styrke allerede ved 450 grader<ref>''Arthur E. Cote'', ''Fire Protection Handbook (National Fire Protection Association//Fire Protection Handbook) 2 vol. set (National Fire Protection Association//Fire Protection Handbook) 17th Edition'', 2003. ISBN: 978-0877654742. ss. 6-62 til 6-70.</ref>. Ved 600 grader mister stålet omkring 50% af dets bæreevne og ved 1000 grader har det kun omkring 10% styrke tilbage. Desuden var jetbrændstof langt fra det eneste der brændte i bygningerne, hvor alskens inventar, møbler, papir, eksplosive rengøringsmidler, maling, etc. var med til at vedligeholde brændebrande der ifølge NIST lokalt nåede helt op på over 1000 grader. Derudover blev stålets bæreevne undermineret af de store temperaturforskelle i de enkelte stålbjælker, som kunne nå op på flere hundrede grader. Dette bevirkede at stålet blev bøjet ud af form<ref>{{Kilde www

}}</ref>. Romero har efterfølgende tilføjet at han var blevet misforstået, og hvad han mente var det kun ''lignede'' eksplosioner og at eksplosioner ikke indgik i de egentligt omstændigheder og krævet at Albuquerque Journal trak deres oprindelige påstande tilbage., Hvilkethvilket de gjorde ti dage senere (21. september)<ref name=romero />. Konspirationsteoretikere indvender at [[CIA]] tvang Romero til at ændre mening.

Videooptagelser viser at lobbyen påi begge tårne i tiden mellem at tårnene var blevetblev ramt af flyene, og til de styrtede sammen, havde lidt udbredt skade. Men flyene ramte tårnene på henholdsvis mellem den 94. og 98. etage (WTC-2) og mellem 78. og 84. etage (WTC-1) (begge vartårne påhavde 110 etager). Denne skade optilop til 98 etager under kollisionspunktet er ifølge konspirationsteorierne et åbenlyst bevis på at der havde været brugt en form for sprængninger. Derudover var flere af elevatorerne, også under den 78. etage, ude af drift, hvilket udlægges som bevis for at der havde været placeret bomber i elevatorskaktene.

[[NIST]]-rapporten dokumenteredokumenterer at vragdele fra flyene skar igennem elevatorskakterne, hvorved der blev skabt tunneller hvorigennem fordampet flybrændstof kunne fordele sig ud i elevatorskakterne hvor de igangsatte eksplosionsagtige brande. Brandene i elevatorskaktene satte flere (ikke alle) elevatorerne ud af drift, i nogle tilfælde med det resultat at de simpelthen styrtede til jorden hvor de eksploderede og skabte yderligere skade i lobbyen og i kælderen. Dette bekræftes af flere øjenvidner, bl.a. de to franskmænd [[Jules Naudet|Jules]] og [[Gedeon Naudet]] der tilfældigvis var til stede og lavede dokumentaren ''9/11'' (vist på [[Danmarks Radio|DR]]), som beretter at de selv så elevatorer eksplodere i lobbyen og så brændende mennesker flygte derfra, om end de fandt det for grufuldt til at filme. Lignende skete i øvrigt da B-25 flyet ramte Empire State Building i 1945.

Men angiveligt skulle de seismografiske optagelser registrere store udsving før det tidspunkt som 9-11 kommissionen angav som kollisionstidspunktet. Ifølge teorierne er der tale om en forskel på hhv. 14 sekunder (Flight 11) og 17 sekunder (Flight 175). De seismologiske data giver hhv. tidspunktet 8:46:26 og 9:02:54 – hvor kommissionsrapporten giver tidspunkterne 8:46:40 og 9:03:11 (UTC-4). Eftersom udslagneudslagene ifølge konspirationsteorien altså kom før kollisionen med flyene, konkluderekonkluderer konspirationsteoretikerne at de må stamme fra kontrollerede eksplosioner der efter teorien var den egentlige årsag til tårnenes kollaps<ref>{{Kilde www

Der er kun et udslag per tårn, men hvis de seismografiske udslag skulle registrere bomber, hvor er så udslagnemangler udslagene fra daflyenes flyenekollision ramtemed tårnene?. Disse var ifølge beregninger og øjenvidner så store at de burde have udløst store seismografiske udsving<ref>{{Kilde www

Et noget mere præcist tidspunkt kan opnås hvis man analysereanalyserer de forskellige nyhedsoptagelser, hvori der ofte er gemt et tidsstempletidsstempel (kaldet "bugs") – dette er opdateret gennem [[GPS]] [[satellit]]ter eller et signal fra et offentligt [[atomur]] hvorfor det må antages at være forholdsvistmeget præcist. Baseret på fire forskellige sådanne optagelser kommer ''NIST'' frem til at ''Flight 175'' kolliderede med WTC kl. 9:02:59 (+/- 1 sekund)<ref>{{Kilde www

}}</ref>. (Det første sammenstød er mere problematisk at tidsansætte efter denne metode, da der er færre optagelser), Stadigmen tidsangivelsen er stadig nogle sekunder efter hvad der gives med de seismologiske måleinstrumentermåleinstrumenters angivelse. Disse er imidlertid blevet genanalyseret af Columbia University, og tidspunktet på begge udslag rykket 3 sekunder frem til hhv. 8:46:29 og 9:02:57<ref>{{Kilde www

}}</ref> - dog stadig med noget usikkerhed. Der er nu tre sekunders forskel på de to tal, begge behæftet med et par sekunders usikkerhed. Tydeligvis kan tidsangivelsenTidsangivelsen på de seismologiske optagelser og den på fremfundet af ''NIST'' kan antages at være inden for den samme usikkerhedsmargin.

LDEOs seismologiske optagelse for begivenhederne er samlet i en rapport der indeholder en række grafer, men konspirationsteoretikerne vælger kun at beskæftige sig med en af dem. Denne ene viser optagelser over en halv time og de to udslag hvor bygningerne styrter til jorden, er presset sammen til et par pludselige skarpe udslag, selvom de i virkeligheden repræsentererepræsenterer en varighed på 8-10 sekunder –, hvor sammenstyrtningen bygges langsomt op mens bygningerne falder til jorden.

ForskerteametForskerholdet bag de seismografiske optagelser siger om konspirationsteorien at: ''"Denne repræsentation af vores arbejde er forkert og taget ud af sammenhæng"''.

6) Bygningerne styrtede vertikalt sammen med omkring samme hastighed som tyngdekraftentyngdeaccellerationen.

Højhuse vælter ikke over som når man fælder et træ eller vælter en skorsten. Eftersom højhuse hovedsagligt består af luft (volumen >70% luft, <30% bygningsmateriale), har de ikke den vertikale sammenhængskraft og styrke der gør at de kan vælte sidelæns uden at bryde i stykker. WTC tårnene faldt sammen ned mod deres fodaftryk fordi det er det eneste de fysisk kunne gøre. Men derudover er det faktuelt forkert når det siges at bygningerne faldt sammen ''præcis'' i deres eget fodaftryk som et veludført nedrivningsarbejde. En planlagt nedrivning vil typiske starte fra bygningernes fundament. Bygningerne vil derefter kollapse fra bunden og falde sammen ind mod midten og ned mod fodaftrykket, således de gør minimal skade på det omkringliggende område. Modsat dette kollapsede WTC tårnene fra toppen (hvor flyene kolliderede med tårnene), og ligeledes faldt det ikke ind mod sin egen midte som i en kontrolleret nedrivning, men materialet blev presset ud. Denne forskel gjorde at nedfaldet blev spredt over et meget større område end fodaftrykket og rent faktisk udløste omfattende ødelæggelser på de omkringliggende bygninger, hvoraf mange blev fuldstændig ødelagt, og andre stærkt beskadiget. Mest dramatisk medblev kontorbygningen WTC-7, der blev så medtaget at den selv styredestyrtede til jorden 12 timer senere. I alt landede omkring 95% af alt nedstyrtet bygningsmateriale uden for fodaftrykket<ref>{{Kilde www

Et international konsortium [[Central Asia Gas Pipeline, Ltd.]] (CentGas) bestående af deltager fra [[Saudi Arabien]], [[Rusland]], [[Turkmenistan]], [[Japan]], [[Sydkorea]], [[Pakistan]] og [[USA|Amerika]] ([[Unocal Corporation]]) havde i 1990erne haft planer om en olie- og gasrørledning fra [[Turkmenistan]] gennem [[Afghanistan]] til det voksende marked i Pakistan og måske videre til [[Indien]]. Den afghanske borgerkrig i starten og midten af 90erne umuliggjorde disse planer, men med [[Taliban]]s erobring af den nordlige by Mazar-i-Sharif i juni 1998, var hele den planlagte ledningsrute under talibansk kontrol, og konsortiet påbegyndte forhandlinger med talibanerne. Men umiddelbart efter (juli 1998) angreb terrorister fra [[Al-Qaida]] USA’s ambassader i [[Nairobi]], [[Kenya]] og [[Dar es-Salaam]], [[Tanzania]]., Hvorefterhvorefter præsident [[Bill Clinton]] svarede igen med med at sende [[krydsermissil]]er mod Al-Qaidas baser i Afghanistan. Kort tid efter redegjorde Unocal for at de ikke ville deltage i CentGas førend Afghanistan var blevet fredeligt og med en internationalt [[FN]] anerkendt regering<ref>{{Kilde www

Imidlertid var den amerikanske involvering i CentGas aldrig mere enend marginal (som en af en række partnere), og videre vil et nærmere kik på rækkefølgen af hændelserne omkring CentGas afsløre at Unocal allerede have trukket sig i starten af maj 1998<ref>New York Times, 12/5/1998. Unocal Abandons Afghan Pipeline Project</ref> - altså flere måneder før angrebne på de amerikanske ambassader umuliggjorde en videre udvikling i Afghanistan. Endvidere havde Unocal og den amerikanske regering allerede i november 1999, og altså flere år før 11/9 2001, lagt sig bag<ref>{{Kilde www