Blødersagen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
tilføjelser
tilføjelser
Linje 1:
'''Blødersagen''' er betegnelse for en tragisk sag fra [[1980'erne]], hvor 90 [[blødere]]e (med sygdommen [[hæmofili]]) blev smittet med [[HIV]]-virus som følge af at de livsnødvendige [[blodpræparat]]er de var afhængige af, blev fremstillet af HIV-inficeret blod. Bløderne havde undervejs forgæves forsøgt at få sundhedsmyndighederne til at importere [[screening|screenet]] blod, der var fri for HIV-virus, men der fandtes på dette tidspunkt ikke tilstrækkeligt sikre metoder til at eliminere evt. HIV-virus fra donorblod.
{{uencyklopædisk}}
 
'''Blødersagen''' er betegnelse for en tragisk sag fra [[1980'erne]], hvor 90 [[blødere]]e (med sygdommen [[hæmofili]]) blev smittet med [[HIV]]-virus som følge af at de livsnødvendige [[blodpræparat]]er de var afhængige af, blev fremstillet af HIV-inficeret blod. Bløderne havde undervejs forgæves forsøgt at få sundhedsmyndighederne til at importere [[screening|screenet]] blod, der var fri for HIV-virus. Bløderne søgte at anlægge en sag ved de danske domstole for at klarlægge ansvaret, men sagen nåede at blive udsat hele 30 gange i perioden fra [[1978]] indtil den tog sin begyndelse i [[Østre Landsret]] i [[1984]].
 
Sagens konsekvenser kunne blive meget omfattende, såfremt de involverede [[medicinalindustri|medicinalfirmaer]], [[Sundhedsstyrelsen]] og [[Sundhedsministeren]] blev dømt ansvarlige. Ud fra sagens umiddelbare kendsgerninger var det vanskeligt at fastlægge et ansvar. Den nødvendig viden var ikke bevisligt til stede så smitten bevisligt kunne have været undgået. Men samtidig forekom visse handlinger hos myndighederne at udtrykke en vist omfang af administrativ forsømmelighed, hvilket ikke mindst [[massemedier|pressen]] borede meget i undervejs. [[Retssag]]ens endelige udfald blev, at de involverede myndigheder og medicinalfabrikker blev frikendt for stort set alle anklager, men der faldt dog en del påtaler sted i forbindelse med domsafgørelserne, ligesom enkelte anklager ikke kunne totalt afvises.
 
Bløderne fik tilkendt en [[erstatning]] som kompensation for den smitte, de havde været udsat for, uden at nogen i den anledning har kunnet drages endegyldigt til ansvar.
 
== Blødersagens tidsmæssige forløb: ==
 
* '''1982''': De første AIDS-tilfælde blandt blødere diagnosticeres i USA.
* '''1983''': HIV-virus opdages, hvorefter det bliver teknisk muligt at foretage en HIV-test.
* '''Maj 1983''': Sundhedsstyrelsen opfordrer risikogrupper til at undlade at give blod.
* '''Juli 1984''': Læge Mads Melby fastslår i en artikel i det medicinske tidsskrift ''The Lancet'', at blødere har høj risiko for smitte.
* '''Juli 1984''': Af 22 blødere fra Jylland er de 13 smittet med HIV-virus.
 
* '''September 1985''' – Trafikofre får [[blodtransfusion]] fra HIV-inficeret bloddonor, og inficeres dermed med HIV/AIDS. Trafikofrene dør dog af kvæstelserne efter ulykken. Medierne tager sagen op og skaber panik i det danske land.
Line 41 ⟶ 47:
== Blødersagens eftermæle ==
 
Blødersagen er siden blevet et klassisk eksempel på hvordan mediernemassemedierne i en kritisk og måske for ensidig fokusering har væretvar i stand til at presse et helt Folketing, regering og statsminister til at revurderer deres beslutninger. Samtidig var det også et lige så klassisk eksempel på en sag, som myndighederne og medicinalindustrien meget dårligt kunne tåle at tabe, ligesom der også var et vist grad af retsligt skøn, der tilgodeså myndigheder, m.m. Udfaldet kunne således have været noget anderledes, såfremt den forsømmelighed, som retten trods alt påpegede, var blevet pådømt anderledes.
 
== Konsekvenser af bløder-sagen ==