Amt (flertydig): Forskelle mellem versioner

'''Amt''' (fra tysk, eg. ''embede'' eller ''embedsdistrikt'')

 

 

Den [[19. februar]] [[1662]] blev det ved kongelig ordre bestemt, at de 49 danske (og de norske) [[len]] for eftertiden skulle hedde amter. Ved kongelig resolution den [[4. september]] [[1793]] og bekendtgørelse den [[21. juni]] [[1794]], blev en ny opdeling i 24 amter indført. Endelig blev de daværende 23 amter ved [[kommunalreform]]en den [[1. april]] [[1970]] ændret til 14, og med sammenlægningen af Bornholms amt og kommuner den [[1. januar]] [[2003]], de nuværende [[Danmarks amter|13 amter]].

 

Amterne tager sig typisk af de opgaver, der kræver et stort befolkningsunderlag. Amternes største og dyreste opgave er [[sygehus|sygehusene]]. Amterne har bl.a. ansvaret for:

 

I alle amter findes et statsligt [[tilsynsråd]], der fører tilsyn med, at kommunernes beslutninger er lovlige, og er klagemyndighed efter en række love.

 

Amterne bliver ledet af et folkevalgt [[amtsråd]], med en folkevalgt [[amtsborgmester]] i spidsen. Møderne i amtsrådet er åbne for offentligheden, men amtsrådet kan dog vælge at lukke mødet, hvis særlige forhold taler for det. Amtet er baseret på borgernes [[amtsskat]] og [[grundskyld]] (jordskat) samt på forskellige statslige tilskudsordninger.

 

*[[Danmarks amter]]

*[[Danmarks regioner]]

* [[Sveriges provinser]]

 

 

* [http://www.arf.dk/ Amtsrådsforeningen]

* Portalen [http://www.dis-danmark.dk/amt-herred-sogn/ Amt-Herred-Sogn], indgange til oplysninger om sogne i Danmark

 

 

 

[[Kategori:Politik]]