'''Radbrækning''' er en gammel [[henrettelse]]smetode. Radbrækning brugtes, efter [[Danske Lov]], i forbindelse med de groveste [[forbrydelse]]r.
En gammel [[henrettelse]]småde der gik ud på at [[bøddel]]en knuste den dødsdømtes lemmer og brystkasse. Normalt udført mens forbryderen stadig var i live (men nok ikke ved bevidsthed efter de første slag).
Den dømte fik, fastspændt på [[skafottet]], knust sine [[knogle]]r med en [[kølle]] eller et [[vognhjul]] (Ordet afledt af tysk "rad" - "hjul") Den dømte kunne blive radbrækket "fra neden" eller "fra oven". At blive "radbrækket fra neden" var den værste straf; bøddelen knuste tæer, ankler, skinneben, lårben etc., indtil han nåede til nakken. At blive "radbrækket fra oven" betød, at bøddelen med det første slag knuste nakkehvirvlerne på den dømte, og først derefter knuste brystkasse, lårben, skinneben etc.
'''Radbrækingen''' blev normalt fulgt op med at kroppen flettedes på et hjul, som blev sat på en stage ([[hjul og stejle]]), der fik lov til at stå på galgebakken indtil alle knoglerne var væk. Måden knoglerne forsvandt på var dog forskellig, dyrene kunne tage dem, men også menneskene, de troede det kunne hjælpe til med at beskytte mod sygdom og onde ånder.
Straffen er sandsynligvis ikke brugt i kongeriget [[Danmark]] efter omkring 1700.
