Alexander Kølpin (kirurg): Forskelle mellem versioner

I denne blodige krig, der åbenlyst og skjult i en årrække førtes mellem de to skarpt adskilte klasser læger om kirurgiens fremtidsstilling i Danmark, var Alexander Kølpin kirurgernes egentlige hovedanfører, stærkt hjulpet af vennen [[Niels Ditlev Riegels]] og dennes skarpe pen. Han bar også til sidst sejren hjem, i det han ved sin indflydelse ved hoffet fik de fra universitetet og særlig fra Callisen udgåede planer og forslag kuldkastet og [[1785]] havde den triumf at se det [[Det KirurgiskeChirurgiske AkademiAkademie]] fremstå som en af universitetsmedicinen og af [[Collegium Medicum]] fuldstændig uafhængig, anselig institution, der skulde lede både den kirurgiske undervisning og hele det forventede kirurgiske videnskabelige liv i Danmark. Den svage [[Carsten Vilhelm Hinrich Hennings]] skulle vel som vedblivende generaldirektør være akademiets første professor, men Kølpin blev som hofkirurg den anden og havde, kraftig støttet af sin tro ven, den ikke mindre energiske livkirurg [[Johan Christian Bodendick]], i virkeligheden hele styrelsen af akademiets forretninger i sin hånd, ligesom han også ved indvielsen af akademiets monumentale nye bygning i [[1787]] med pomp holdt den latinske festtale.