Erik Pontoppidan den ældre: Forskelle mellem versioner

Pontoppidan har udfoldet en betydelig forfattervirksomhed, både på prosa og i vers, så vel på latin som på dansk, og efter hans død fandtes desuden en stor del utrykte værker. Hans religiøse digte, der især indeholdes i ''Vor højplagede Frelsers Jesu Christi Bloddaab'' ([[1653]]) og ''En liden Bønne- og Salmebog'' ([[1672]]), hæver sig ikke synderlig over de almindelige gudelige rimerier. Skønt Pontoppidan levede i [[Luthersk ortodoksi|ortodoksiens]] tid, er der i hans forfatterskab meget, der bringer Tanken hen på det følgende århundrede, da [[pietisme]]n og især [[Herrnhutiske Brødremenighed|herrnhutisme]]n havde udpræget tilbøjelighed til både i tide og i utide at fortabe sig i betragtninger af og udtalelser om Frelserens "Blod", varieret på så mange måder, at man ikke uden grund har talt om "blodteologien". Pontoppidan er en forløber herfor; allerede titlerne på nogle af hans skrifter tyder hen derpå: ''Gudelige og gavnlige Betænkninger over vor Frelsers Jesu Christi hellige og højværdige Bloddaab'' (1653) og ''Teratologia s. Appendix, d. e. kort Forklaring over de Tegn, som skete i og efter vor Frelsers Jesu Christi Lidelse'' (1653). Af hans efterladte og utrykte skrifter omtales med særlig ros hans temmelig udførlige ''Ethica sacra'' som et i det hele interessant arbejde, der røber megen lærdom. Men som teologisk forfatter har han efterladt mindre spor end som sprogmand.