Tivoli Friheden: Forskelle mellem versioner

Parken har knap 300.000 besøgende om året, og det tal er stigende,. parkenParken har undergået en stor forandring de seneste år, så parken i dag fremstår utroligt flot med lækkerpæn belægning og masser af [[blomst]]er og [[springvand]].

Navnet "Friheden" anvendesanvendtes fra 1880'erne og frem til 1924 for den nordligste del af [[Marselisborgskov]]ene. Denne skov var siden 1300-tallet blevet kaldet [[Havreballe Skov]]. En overgang i 1700 og 1800-tallet anvendesanvendtes navnet [[Ladegårdsskove]]n. Herskabet på [[Marselisborggård]], som ejede skoven, gav i slutningen af 1800-tallet adgang til denne i sommerhalvåret.

Når man om søndagen tog fra den trange købstad ud til skoven, var det friheden, man befandt sig i. Heraf muligvis navnet. Her serverede skovfogeden øl, vand, kaffe og kringle. FaktiskSkovfogeden havde skovfogeden så travlt, at "marselisudvalget" i 1903 følte sig nødsaget til at gøre byrådet opmærksom på det uheldige i, at skovfogeden var mere traktør end skovfoged.

et åbent areal i skoven, dethvilket han fik han lov til. Området kaldte han "Friheden", og det tog ham kun 2 måneder at opføre pavillonen, og Restaurant Terrassen blev invietindviet d. 31. juli [[1904]].

PavillionenPavillonen blev tegnet af arkitekt [[S.F. Kühnel]], som også har tegnet brandstationen i Ny Munkegade, og [[Mejlborg]] Århus Centrum. Dette var cirka samme tid som [[Århus Sporveje]] åbnede sin første elektriske sporvej med endestation kun få minutters gang derfra.

Aftalen med kommunen indebar at Hans Rising betalte en årlig leje af jorden på 500 kr, samt levereleverede et passende antal borde til spisning af medbragt mad, udleje service, samt stille kogende vand til rådighed til kaffebrygning.

Til dem som krævede luksus, kunne man i Restaurant Terrassen erhverve en større frokost for 75 øre, og for 10 øre ekstra pr. person, hørte der snaps til!.

Ved særlige lejligheder blev frihedenFriheden afspærret, og Rising tog entré. Dette var specielt ved trækplastret "ildfest" med illumination og fyrværkeri. Af og til var vejret ikke til udflugt i skoven når disse disse arrangementer blev afholdt, men dette nød eleverne på den nærmeste skole godt af, da [[Hans Rising]] inviterede børnene fra de små klasser til gratis kage og sodavand. Fra 1924 anvendesanvendtes atter navnet Havreballe Skov for selve skovområdet efter beslutning i Byrådet.

Det er først efter første verdenskrig, at Friheden begynder at minde om det, vi i dag kender ved en forlystelsespark. Her bliver Hans Risings restaurant samlingssted for mange af Århus' folkefester. [[Socialdemokraterne]] vælger i 1925 at flytte deres grundlovsfest fra [[Vennelystparken]] til Friheden. DetDengang var dengangkunne man kunne opleve talere som [[Stauning]] og [[Jeppe Aakjær]]. Ved disse fester begyndte man at opstille forlystelser som karruseller, gynger og skydetelte.

I de efterfølgeneefterfølgende år, blev der fremsat mange ideer om at anlægge en decideret folkepark. Man havde blandt andet smugkigget lidt til den odensenaskeodenseanske, hvor der var sammenhæng mellem zoologisk have og folkepark. Der blev derfor blandt andre ideer,bl.a. fremsat et forslamforslag om at bygge en tunnel under Stadion Allé til det daværende [[Århus Zoo]],. detteDette blev dog aldrig til noget.

I 1949 Fikfik friheden dogFriheden en minigolfbane, og året efter kom der et friluftsskakbræt foran restauranten, ligesom at der blev indkøbt vandcykler så man kunne sejler en tur i søen. Skovfogeden [[Ladefoged]] havde store planer for søen, og fremsatte en idé om at [[Fregatten Jylland]] skulle ligge fast som restaurationsskib, men dette blev dog ikke til noget.

I 1954, efter 50 år, Takkede [[Hans Rising]] af som restauratør for Restaurant Terrassen, og herefter kom der for alvor gang i snakkemsnakken om en fokepark.

Byrådet kontaktede den ålborgensiskeaalborgensiske restauratør Dan Christophersen, som også var komponist og revyinstruktør, og han overtog forpagtningen af Restaurant terassenTerrassen, og han fremsatte ideen om at opstille permanente forlyselsesforretninger, dette blevhvilket i 1957 blev gennemført på forsøgsbasis. DetteDet blev en så stor sucesssucces, at mander allerede året efter blev indgået et kompagniskab om driften af en decideret tivolipark, mellem Århus kommuneKommune og tivoliejer [[Marinus Kobberrød]].

D. 2. Majmaj 1958 var Folkeparken endeligt en realitet, og åbnede med en bragende successsucces med over 400.000. Trods den bragende success, bidragede åbningsdagen desværre ikke kun til glade minder. Festfyrværkeriet på den store åbningsdag andtændte det gamle skovfogedehusskovfogedhus, der hvor det hele startede. Dette forhindrede dog ikke Århusianerneårhusianerne i at fortsat at kalde folkeparken "Friheden", skønt navnet oficieltofficielt var "Århus folkeparkFolkepark". Dette tog man senere konsekvensen af, og ændrede navnet til "tivoliTivoli frihedenFriheden". Besøgstallet holdteholdt dog ikke, og begyndte i årene efter at falde. Dette skyldesskyldtes formentlig at der på daværende tidspunkt ikke var såret mange forlystelser, og tingende derfor hurtigt var afprøvet. Dette forsøgte man at rette op på ved køb af endnu flere forlystelser, og en fordobling af budgettet til sang og musik. Det gik herefter meget op og ned afad bakke for Tivoli frihedenFriheden, og i 1984 gik deparken i [[Betalingsstandsning]], og Århus kommune overtog den fulde drift som et kunstigt åndedræt. Kommunen istandsatte tovilitivoli teatret for et millionbeløb, ligesom at man i perioden 1992 - 1996 omlagde parken for 13 millioner kroner. Det "kunstige åndedræt" fungerede, og Ii Februar årfebruar 2000, kunne parken igen stå på egne ben, og driften overgik til Tivoli frihedenFriheden A/S, som den dag i dagidag står for driften.