Johan Werfel: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m fra DBL + fjernet de værste weaselwords
(Ingen forskel)

Versionen fra 2. dec. 2007, 17:10

Johan Werfel (1764 - juni 1831) var en dansk forfatter, oversætter og tidsskriftudgiver.

Johan Werfels navn står på titelen af et stort antal bøger fra slutningen af det 18. århundrede og fra de første årtier af det 19. århundrede.

Som søn af en opvarter på Punschesalen i Det Kongelige Teater kom han tidlig i forbindelse med teaterfolk og fik, som 16-årig, plads på teaterkassererens kontor, hvor han var kopist til 1790. Han begik bedragerier, blev fængslet; men da han bad om nåde, kom han atter på fri fod.

Ved en pjece og i et politisk ugeblad, han redigerede (Folkefjenden, modstykke til Steinecks Folkevennen), blandede han sig i den Heibergske strid med teaterchefen, grev Ferdinand Anton Christian Ahlefeldt [1]; hans modstandere fik dog stoppet munden på ham ved at forelægge offentligheden hans tidligere færd, og for sine ubeføjede beskyldninger mod greven fik han en bøde på 1000 rigsdaler.

Ved oversættelser søgte han at tjene brødet, og listen af de af ham oversatte værker er meget lang. I første række kan nævnes Campes store revisionsværk i 18 dele, hvori bl. a. en oversættelse af Rousseaus Emile; i øvrigt en mængde tidsskrifter f.eks. Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, grammatikker, brevbøger, romaner, økonomiske skrifter og meget mere.

Men Rasmus Nyerup bemærker allerede 1820, at blandt de bøger, på hvilke Werfels navn står på titelbladet, er der adskilligt, der ikke er af ham, men som han kun har lånt sit navn til. Han boede i mange år i Hørsholm og var således i nærheden af Thomas Thaarup, der boede ved Rungsted. I den af Thaarup 1813 fremkaldte litterære Jødefejde anså Werfel sig særlig forpligtet til "at forfægte Menneskehedens Sag" ved at begynde et tidsskrift til forsvar for jøderne. Hans produkt, som vel også fremkom "til hans fysiske Trangs Afhjælpelse" -- for at bruge et udtryk af Werfel selv om hans litterære virksomhed -- vrimler af de groveste skældsord mod Thaarup.

1818 blev han postmester i Hørsholm, men forsvandt 1821 -- grunden er let forståelig. Han blev udgivet for død, men opholdt sig siden den tid i smug i København til sin virkelige død i juni 1831. Under pseudonymt mærke (ofte "T. Ph. Hansen") og under andres navne leverede han endnu i sine sidste år mange skrifter.

Henvisninger

  1. ^ Grevens Fejde, VII, 257

Eksterne henvisninger


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.