Merværdi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
m Flere præciseringer
Linje 1:
'''Merværdien''' er – i den [[Marxisme|marxistiske]] forståelse – forskellen mellem den værdi, arbejderen frembringer ved sit [[arbejde]], og den værdi, hanman modtager som betaling for forbrugerbruget gennemaf sinarbejdskraft ([[løn]]). [[Marx]]’ [[værdilov]] siger, <br>
* at en [[vare]]s værdi bestemmes af den mængde samfundsmæssigt nødvendigt arbejde, som medgår til dens produktion, og <br>
* at varer udveksles i forhold, som svarer til forholdet mellem det samfundsmæssigt nødvendigt arbejde, der er medgået til hver af varernes produktion. Hvis varen A er produceret ved to enheder arbejde, og varen B er produceret ved seks enheder arbejde, kan B på markedet udveksles for tre A’er. Der er tale om et lige bytte – et [[ækvivalens|ækvivalensbytte]].
Linje 5:
Foruden naturrigdomme (som ingen angiveligt har større ret til end andre) er arbejde den eneste kilde til værdi. Et produkts værdi er således bestemt af, hvor meget (samfundsmæssigt nødvendigt) arbejde, der er medgået til at producere det. Når de, som arbejder og dermed skaber værdierne, alligevel ikke er de rigeste, må samfundets rige have tilegnet sig værdien af andre menneskers arbejde. <br>
 
Denne berigelse foregår således, at en [[kapitalist]] køber en (gerne mange) arbejder(e)s [[arbejdskraft]] og betaler værdien, der jo er den mængde arbejde, som det kræver at (re)producere arbejdskraften. Omsat i [[penge]] betyder det, at lønnen skal være netop så stor, at arbejderen kan købe de forbrugsgoder, der på det givne historiske stade kræves for at holde denne type arbejder i live fysisk, moralsk og ideologisk. Den mængde samfundsmæssigt nødvendigt arbejde, som arbejderen gennem sin løn forbruger, er imidlertid typisk betydeligt mindre, end den som hanligger bundet i de producerede leverervarer til(eller gengældtjenesteydelser).
 
Under [[kapitalisme]]n er arbejdskraften en vare, der altså sælges på et marked. Den udveksles med andre varer for penge. Arbejdskraften købes til sin værdi af en kapitalist. Når den er købt, skal den også forbruges. [[Arbejder]]en sættes med andre ord til at arbejde. Arbejderen producerer nemligderved mere værdi, end han forbruger. Ganske som [[jæger]]en kunne nedlægge væsentligt flere dyr, end han og hans familie kunne spise. <br>
 
Forskellen er, at jægeren faktisk holdt inde med jagten, når han havde skaffet, hvad han formåede at sætte til livs. Anderledes forholder det sig med arbejderen, for han har solgt sin arbejdskraft og må derfor fortsætte med at producere selv efter, at han har frembragt en værdi svarende til, hvad han gennem sin løn forbruger. Til trods for ækvivalensbyttet fremkommer der en overskydende værdi – en merværdi, som tilfalder kapitalisten. <br>
Linje 14:
 
<blockquote>
"(...) hvordan måler man arbejdsmængder? Man måler dem i den tid, som arbejdet varer, idet man måler arbejdet i timer, dage o.s.v.. For at kunne anvende dette mål, må man i sagens natur føre al slags arbejde tilbage til gennemsnitligt eller simpelt arbejde som dets enhed." (''MEW'', bind 16, side 123.)
</blockquote>