Drejers Klub: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m mindre udvidelse |
m udvidelse |
||
Linje 3:
Drejers Klub var en dansk videreførelse af det engelske klub-fænomen som var begyndt af florere i slutningen af [[1600-tallet]]. Her kunne medlemmer af borgerstanden mødes på lige vilkår og forenes i politisk og litterær diskussion.
Drejers Klub var en fortsættelse af [[Det Danske Litteraturselskab]] som var stiftet i [[1775]]. Klubben bestod derfor i
På grund af mange af disse allerede i deres samtid havde et godt ry som forfattere og digtere indtog Drejers Klub en mere fornem position i datidens syn fremfor de mange konkurrerende klubber, såsom Det Venskabelige Selskab, Kronprinsens Klub og Det Norske Selskab. Det begyndte dog efterhånden også at optage medlemmer udenfor den litterære kreds og det havde snart medlemmer fra alle afskygninger af erhvervslivet.
Linje 11:
Da klubben var hjemsted for de mest politisk sindede af den borgerlige stand blev den hurtigt hjemsted for tidens liberale oplysningsidéer. Efter [[Knud Lyne Rahbek]] blev optaget i klubben og snart blev dets formand, blev hans tidsskrift [[Minerva]] klubbens officielle organ. Dette tidsskrift blev også hele hovedstadens liberale tiddskrift, især i perioden efter [[1784]] hvor en nogenlunde fri presse blomstrede frem.
Klubbens frisind holdt sig dog indenfor lovens rammer og det kunne ske at enkelte af medlemmerne, som f.eks. [[Niels Ditlev Riegels]] i forbindelse med [[Kirurgfejden]] tog idéen om frisind for langt for klubbens øvrige medlemmer. Ved at sætte en anmeldelse i ''Minerva'' bag om redaktøren Rahbeks ryg, der var negativ overfor [[Henrich Callisen]], blev der blandt mange af medlemmerne talt om at Riegels burde smides ud af klubben. Det kom til afstemning og det viste sig alligevel at størsteparten var imod en eksklusion, da det gik imod det almindelige frisind der herskede<ref>Knud Lyne Rahbek - ''Erindringer af mit Liv'', bind III, s. 55, København, 1825</ref>. Egentlige eksklusioner var sjældne, men de indbyrdes stridigheder kunne skabe nogle heftige kampskrifter og diskussioner i klubbens lokaler. Især mellem de to partier kaldet henholdsvis "kameralisterne", som bestod af satte borgermænd i ærefulde hverv, og "genierne", som var unge digtere bakket op af søofficerer<ref>Rahbek, ''Erindringer af mit Liv'', bind III, s. 31-32.</ref>.
En anden produktiv litterær virksomhed der blev skabt indenfor klubbens rammer var viserne, specielt drikkeviserne. Under de mange festlige lag var det kotyme at medlemmerne medbragte hjemmelavede viser der fastlog klubbens kerneidéer og samtidig gjorde lidt grin med medlemmerne indbyrdes. Disse viser blev indsamlet og trykt i årbøger, og mange af dem var med til at gøre læseverdenen opmærksom på nye unge digtere så som f.eks. [[Jens Baggesen]].
Klubben eksisterede stadig et godt stykke ind i [[1800-tallet]], men omkring [[1800]] med den frembrydende [[romantikken|romantik]] var det for den nye generation af digtere blevet umoderne at mødes på borgerlig manér. Knud Lyne Rahbek kunne dog som en af de eneste af den ældre generation omspænde dette generationsskift i kraft af sin hustru [[Kamma Rahbek]] der holdt hus for de unge digtere i hjemmet i [[Bakkehuset]].
==Henvisninger==
{{reflist}}
==Kilde==
| |||