Bunden rotation: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
link sl |
Peo (diskussion | bidrag) Lidt udvidelse -- jeg lader lige stubskabelonen sidde en stund endnu... |
||
Linje 1:
Inden for [[astronomi]]en betegner '''bunden rotation''' det fænomen, at et [[himmellegeme]] altid vender den samme side til det objekt, det kredser om – eller sagt på en anden måde: Legemet drejer om sig selv i løbet af præcis den tid det tager at fuldføre et kredsløb. Et eksempel er [[Månen]], der altid vender den samme side til [[Jorden]]
For en [[planet]] gælder det, at et planet[[døgn]] og et planet[[år]] er lige lange: Indtil [[radar]]-målinger viste noget andet, havde man en formodning om at [[planet]]en [[Merkur (planet)|Merkur]] havde bunden rotation omkring [[Solen]].
En generel konsekvens af bunden rotation er, at set fra en vilkårlig position på det kredsende legemes overflade, vil der enten ''altid'', eller ''aldrig nogen sinde'', være "udsigt" til det omkredsede "moderlegeme": For en planet i bunden rotation om en stjerne betyder det at halvdelen af planeten henligger i permanent nattemørke, mens det er permanent dag på den anden halvdel. Tilsvarende er der fra vores egen måne permanent udsigt til Jorden fra den side der vender mod os, mens man aldrig ser Jorden fra den fjerne side af Månen.
Et kredsløb der tvinger et himmellegeme ind i bunden rotation har almindeligvis også en noget nær [[cirkel]]rund [[omløbsbane]]. Men i Månens tilfælde er banen en kende [[Excentricitet (matematik)|excentrisk]], hvilket betyder at en observatør på Månen vil se Jorden bevæge sig langs en lille [[8 (tal)|ottetals]]- eller "skæv" ringformet bane, kaldet et [[analemma]], inden for et bestemt område af himlen. Det er også denne excentricitet der er årsag til Månens [[libration]]; takket være dette fænomen kan man fra Jorden observere en anelse mere end halvdelen, nærmere bestemt 53%, af Månens overflade.
{{astrostub}}
| |||