Versionen fra 27. dec. 2007, 19:24 redigér Forsvarsmuseum (diskussion \| bidrag) 124 edits Ny side: '''Granater med hulladningsvirkning''' har en cylindrisk sprængladning med en kegleformet hulhed vendende fremad. Sprængladningen kaldes derfor en hulladning. Hulheden skaber en fremadret...		Versionen fra 27. dec. 2007, 19:34 redigér fjern redigering Forsvarsmuseum (diskussion \| bidrag) 124 edits No edit summary Gå til næste forskel →
Linje 3: Hulladningens form bevirker, at sprængstrålen er i stand til at gennembryde betydeligt tykkere panser, end det er muligt at gennembryde med en ladning af samme vægt, men af en anden form. En [[konus]] af en kobberlegering øger yderligere gennembrydningsevnen. Granaten er fortil dækket af en ballistisk hætte, som reducerer luftmodstanden i [[skudbanen]] og sikrer den rigtige afstand til panserpladen ved anslaget mod målet. Ved anslaget antændes hulladningen bagfra. Under detonationens bevægelse fremad smelter konussen, og dele af den indgår i flydende og luftformig tilstand i en sprængstråle, der på grund af den ballistiske hætte opnår en passende længde, før den slår ind i panserpladen. Resten af konussen presses sammen til en tap, der følger efter sprængstrålen. Tappen sætter sig fast i det af sprængstrålen dannede hul. Virkningen bag panserpladen skyldes overvejende det flydende materiale fra pladen, som indgår i sprængstrålen. Denne bevæger sig med stor hastighed i fortsættelse af gennembrydningshullets længdeakse og er tilnærmelsesvis kegleformet. Strålen har en meget voldsom virkning, hvor den træffer.

Hulladning: Forskelle mellem versioner