Louisiana-købet: Forskelle mellem versioner

I [[1513]] landede [[Juan Ponce de Leon]] på [[Florida]]s kyst, og krævede hele "øen", som han troede det var, til [[Spanien]]. Omkring [[1541]] foretog en anden spanier, [[Hernando de Soto]], en ekspedition til den sydlige del af [[Nordamerika]], og også han krævede området til Spanien. I [[1682]] rejste franskmanden [[La Salle]] ned ad [[Mississippi-floden]] fra de franske besiddelser i [[Canada]]. Han krævede hele Mississippi-flodens afvandingsområde til [[Frankrig]]. Spanien havde aldrig haft mulighed for at hævde sin ret til området, så i [[1699]] etablerede Frankrig ''[[Louisiana-territoriet|Kolonien Louisiana]]'', der omfattede hele territoriet.

 

 

USA havde i en årrække haft en aftale med Spanien (''Pinckney traktaten'') om, at amerikanske handelsmænd kunne udskibe deres varer fra [[New Orleans]]. Trods hemmeligholdelsen var San Ildefonso traktaten kommet til USA's kendskab, og man frygtede nu at miste retten til at benytte New Orleans som udskibningshavn for amerikanske varer. Præsident [[Thomas Jefferson|Jefferson]] kendte betydningen af byen; ''"There is one spot on the globe, the possessor of which is our natural and habitual enemy. It is New Orleans,"'' sagde han blandt andet. Han sendte derfor i [[1801]] sin udenrigsminister, den den senere præsident [[James Madison]], og diplomaten [[Robert Livingston]] til [[Paris]] for at forhandle om et køb af byen New Orleans og omegn fra Frankrig.