Anders Sørensen Vedel: Forskelle mellem versioner

'''Anders Sørensen Vedel''' - født ([[9. november]] [[1542]] i [[Vejle]] (deraf tilnavnet), død– [[13. februar]] [[1616]] i [[Ribe]]) -var en [[Danmark|dansk]] [[historiker]] og forfatter til en lang række værker.

Efter skolegang i Vejle og Ribe kom Vedel til [[København]] i 1561. I perioden 1562-65 ledsagede han [[Tycho Brahe]] som hovmester til [[Leipzig]] og Wittenberg.

Efter at have erhvervet magistergraden[[magistergrad]]en ved Wittenbergs[[Wittenberg]]s universitet i 1566 blev han i 1568 slotsprædikant ved [[Københavns Slot]], et embede han beklædte, indtil han i 1581 flyttede til Ribe.

I de tidlige 1570ere1570'ere oversatte han [[Saxo]]s ''[[Gesta Danorum]]'' fra [[latin]] til [[dansk (sprog)|dansk]]. Værket udkom i København i 1575: ''Den Danske Krønicke som Saxo Grammaticus screff nu først aff Latinen udsæt, flittelige offuerseet oc forbedret aff Anders Søffrinssøn Vedel''.

Fire år senere, i 1579, udsendte han den første trykte udgave af [http://da.wikipedia.org/wiki/Adam_af_Bremen [Adam af BremensBremen]]s kirkehistorie], som er skrevet omkring 1070 og handler om biskopperne af Hamburg-Bremen i perioden fra omkring 800 frem til Adams egen tid omkring 1070. Værket er væsentlig kilde til Danmarks tidlige historie. Vedels udgave bærer den lange titel: ''Historia ecclesiastica continens Religionis propagatæ gesta, quæ a temporibus Caroli Magni usque ad Imp. Henricum IIII acciderunt in Ecclesia, non tam Bremensi quam vicina Septentionali ferme universa nunc recèns mendis vindicata et e tenebris in lucem vocata, studio & opera Andreæ Severini Vellei''.

Da Vedel i 1581 slog sig ned i Ribe, var det for at hellige sig sit største litterære projekt, en ny danmarkshistorie der skulle dække hele perioden fra de ældste tider op til hans egen tid. Det var et arbejde han påtog sig efter aftale med den danske regering, nærmere bestemt kansleren [http://da.wikipedia.org/wiki/Niels_Kaas [Niels Kaas]]. Imidlertid lykkedes det ikke Vedel at fuldføre opgaven, og i 1594 tabte regeringen tålmodigheden. Vedel fik besked på at aflevere hvad han havde både af egne udkast og af dokumenter til regeringen i København. I hans sted blev en ny mand, [http://da.wikipedia.org/wiki/Niels_Krag [Niels Krag]], professor ved Københavns universitet, udset til at tage sig opgaven at skrive en ny Danmarkshistorie. Krag fik, i modsætning til Vedel, officielt titel som [[kongelig historiograf]].

Vedel nåede efter alt at dømme ikke at skrive meget af den store danmarkshistorie. I dag kendes kun en udførlig indholdsfortegnelse samt et enkelt afsnit, nemlig [[Svend TveskægsTveskæg]]s historie. Den er affattet på dansk (og blev trykt længe efter Vedels død, i 1705). Men tanken har givetvis været, i hvert i udgangspunktet, at Vedel skulle skrive sit store værk på latin.

Marita Akhøj Nielsen: Anders Sørensen Ve…delsVedels filologiske arbejder (C.A. Reitzels forlag 2004)