Erik Lange: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 13:
[[1584]] forøgedes lenet med [[Slavs Herred]]. Sin del af Engelsholm måtte han senere på grund af sine dårlige økonomiske forhold overlade søsteren og dennes ægtemand [[Knud Brahe]]. Med svogerens slægt stod han i nær forbindelse: Han besøgte jævnlig Tyge Brahe på [[Hven]], fra hvis bogtrykkeri der udgik et af dets lærde ejer forfattet latinsk digt til ham ved navn ''[[Urania Titani]]''
 
Erik Lange blev således en del af det videnskabelige miljø på [[Uranienborg]], hvor han [[1584]] traf Brahes assistent –- og søster –- [[Sophie Brahe]]. Thycho gav [[1590]] sin velsignelse til forlovelsen mellem Erik og Sophie, som på det tidspunkt havde var enke på tredie år. Dog havde den øvrige svigerfamilie modstand mod konstruktionen formentlig på grund af hans uheldige formueomstændigheder. År for år forværredes disse, og hans interesse for guldmagerkunsten gjorde ham ikke rigere, hvorimod den vel nok styrkede båndet mellem de trolovede. Efterhånden solgte han alt, hvad han ejede og stiftede stor gæld. Nogen mener at den skat, han som [[lensmand]] havde indsamlet til kongen, blev brugt i alkymiens tjeneste. Efter at han [[1590]] af regeringen havde været stævnet til ''Indlagerindlager'' (gældsfængsel) i København, hvoraf han dog hurtig synes at være kommet ud, blev forholdene ham til sidst for trykkende og han forlod landet [[1592]].
 
Da han imidlertid i udlandet ikke kunde opfylde sine pligter som lensmand, fradømte Herredagen[[Herredag]]en ham [[1596]] hans len. I en række af år flakkede han urolig om i Tyskland, kom også til Slesvig, aflagde et par småbesøg i Jylland og Fyn, overalt forfulgt af Kreditorerkreditorer. Forgæves søgte han at sælge sin kunsts hemmelighed til den danske konge, hos hvem hans venskab med den nu også bortdragne Tyge Brahe ikke kunde være nogen anbefaling.
 
Han har i disse år ringe (om nogen) kontakt med sin forlovede, som på sin side havde en søn af første ægteskab at tage sig af. Først da hun sender sønnen på den, hos adelen, obligatoriske uddannelsesrejse, kunne hun opsøge Lange og fandt ham i usle forhold i Nordtyskland –- stadigvæk i forsøget på at undslippe sine kreditorer eller søge nye mæcener til støtte for sit guldmageri. Parret rejste tilbage til hjemlandet, men hjemkommet blev han pågrebet og fængslet af kreditorerne. Sophie frikøbte ham og de forlod landet igen.