Christian Drejer: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Linkrettelser
Linje 31:
Christian startede som ung spiller i [[Sisu (basket)|SISU]]. Han var topscorer i basketligaen allerede som 19-årig med over 31 points pr kamp. Også i internationale kampe viste han talentet, og han kunne stort set vælge og vrage mellem én række af de bedste amerikanske collegehold. Han endte på Florida Gators, som var udset til at være blandt favoritterne i [[NCAA]] Division 1 (den bedste division for universitetsholdene) med Christian Drejer som en af de bærende kræfter. En alvorlig skade satte ham dog ud af spillet i det meste af hans første sæson, og han fik aldrig vist sit store potentiale for alvor.
 
Anden sæson var ikke meget bedre. Godt nok fik Christian Drejer meget mere spilletid, men genfandt ikke det dominerende spil han havde vist, før han forlod Danmark. Gators præsterede endnu en middelmådig sæson, og i foråret [[2004]] tog Christian Drejer imod et million-tilbud fra spanske [[FC Barcelona]] - et af Europas bedste basketballhold. Det medførte stor kritik i [[USA]], hvor det er uhørt at forlade et hold midt i sæsonen, og mange mente han forspildte sin chance for at blive draftet til NBA. Florida Gators har sidenhen vundet det nationale mesterskab to sæsonner i træk.
 
Fredag den [[25. juni]] 2004 blev han alligevel draftet til [[New Jersey Nets]] på Draft Day.