Bughindebetændelse: Forskelle mellem versioner

'''Peritonitis''' er en betændelsestilstand i bughinden ([[peritoneum]]). Peritoneum er en tynd hinde, som dels dækker bugvæggens inderside og dels omgiver de indre organer i [[abdomen]]. <br />

Betændelsen kan være både bakteriel[[bakterie]]l og kemisk. Kemisk peritonitis opstår hvis der kommer [[mavesyre]], [[galde]], pancreassekret[[pancreas]]sekret, urin eller blod ud i det fri peritoneum, f.eks. ved perforation af [[ulcus]]. Bakteriel peritonitis opstår hvis der kommer bakterier ud i peritoneum, f.eks. coli bakterier fra tarmen eller [[streptokokker]].<br />

Symptomerne afhænger af om infektionen[[infektion]]en er lokaliseret eller diffus. De vigtigste symptomer[[symptom]]er er smerter[[smerte]]r og ømhed svarende til der hvor der er [[betændelse]]. Smerterne vil være konstante og forværres ved bevægelse.<br />

Der vil være slipømhed og defense (reflektorisk kontraktion af mavemusklerne, udløst ved [[palpation]]). Ofte vil der være [[kvalme]], opkastning[[opkas]]tning og temperatur stigning. Der kommer væske- og eventuelt [[pus]] ansamling i bughulen[[bughule]]n, hvilket øger risikoen for [[dehydrering]] og [[shock]].<br />

Toksiner fra bakterierne kan samtidig føre til [[adynamisk ileus]], [[sepsis]], [[nyresvigt]] og [[respirationsinsufficiens]].

Behandlingen sigtes mod dels at opretholde den cirkulatoriske balance og dels at fjerne årsagen til betændelsen. Det vil hovedsageligt bestå i væske- og elektrolytterapi for at modvirke hypovolæmisk shock, antibiotikabehandling[[antibiotika]]behandling og muligvis akut operation.<br />