Anne Gøye: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Ny artikel oprettet fra DBL. Mangler wikificering+sprogrettelser
 
tilretninger
Linje 1:
[[image:Anne Gøye Henriksdatter.jpg|thumb|250px|right|Anne Gøye. Efter portræt på [[Frederiksborgmuseet]] ]]
 
'''Anne Gøye''' ([[18. december]] [[1609]] -81 [[9. januar]] [[1681]]) var en dansk adelsdame og bogsamler. DatterHun var datter af godsejer [[Henrik G.Gøye]] (d. [[1562]]-[[1611]]) til Turebygaard,[[Turebyholm]] hvorog hun[[Birgitte komBrahe]] til([[1576]]-[[1619]]). VerdenHun 18.mistede Dec.begge 1609forældre tidligt, mistedehvorfor somhun Barnsammen med sine Forældre ogsøskende fik derefter 1619sin et nyt Hjemopvækst hos sin Mostermoster Fru[[Sophie Axelsdatter Brahe|Sophie Brahe]] og hendesdennes Mand,mand [[Holger Rosenkrantz, paa(f. 1574)|Holger Rosenkrantz]] på [[Rosenholm Slot|Rosenholm]]. En bedre Erstatningerstatning for hendes eget Hjemhjem end dethos rosenholmskefamilien Rosenkrantz kundekunne vel næppe tænkes, og i sit lange Livliv mindedes A.Anne G.Gøye stedsealtid med største Taknemmelighedtaknemmelighed dende Opdragelse8 år, som hun tilbragte her. nødI i1627 8 Aar, indtiltog hun 1627 tog Opholdophold hos sin Broderbror [[Eskil G.Gøye]] til [[Brandholm;]], men allerede Aaretåret derpaa,efter daopfordrede hendes Broderynglingsbror, [[Falk G.Gøye]] til [[Hvidkilde]], Hofmesterhende paatil Sorøat Akademi,flytte havdetil holdthans Brylluphjem. Han var nygift med [[Karen Bille]], efterkomog hunparret deres Anmodning omønskede at dele deres Hjemhjem med dem,Anne. saaFalk megetGøye helleredøde 1653, sommen hunAnne elskedeforblev dennehos Brodersin fremfor sine andre Søskendesvigerinde. EnUnder lang[[Karl AarrækkeGustav-krigene|svenskekrigene]] levedeopholdt hunde ito deres Hus, og da hendes Broder var død 1653, forblev hunsig hos FruKarens Karen Billedatter, med[[Susanne hvemGøye]] hunog idennes Svenskekrigensmand Tid[[Preben fandtBrahe]] et nyt[[Næsbyholm]].
 
Hjem hos dennes Datter Susanne Gjøe og hendes Ægtefælle, Preben Brahe, paa Næsbyholm. Efter Fredslutningen 1660, da saa meget havde forandret sig, besluttede hun at danne sit eget Hjem, og dette opslog hun da i det nærliggende Næstved. Her tænkte hun at ende sine Dage; men efter 1372 Aars «rolige og fornøjelige» Levned i den stille By flyttede hun efter Susanne Gjøes og Preben Brahes indstændige Begjæring 1673 til deres Gaard i Odense, det nuværende Frøkenkloster; her fra kunde hun jævnlig besøge dem paa deres Gaard Hvedholm, og under et Ophold her døde hun
Efter fredslutningen 1660, hvor så meget havde forandret sig, besluttede Anne Gøye sig for første gang at danne sit eget hjem. Hun bosatte sig i [[Næstved]], men efter 13 år flyttede hun 1673 på stærk opfordring af [[Susanne Gøye]] og [[Preben Brahe]] til deres gård i [[Odense]], det senere [[Odense Adelige Frøkenkloster]]. Her var Anne Gøye nær ved brordatteren, da parret ejede det nærliggende [[Hvedholm]]. Under et ophold her døde hun 1681. Hendes lig blev ført til Gøyernes gravsted i [[Sorø Klosterkirke]].
9. Jan. 1681. Hendes Lig førtes til Gjøernes Gravsted i Sorø Kirke. Jomfru A. G. er en smuk Type paa de Damer af den gamle Adel, som med sand Gudsfrygt forbandt litterær Dannelse; hendes
 
hele Færd bar Præget af den Aand, der herskede paa Rosenholm, og hendes Liv, hedder det i Ludvig Stouds Ligtale, «haver været opfyldt med Dyd, Tugtighed, Ærbarhed og alle kristelige Gjerningers Øvelse af et godt Hjærte, som altid haver baaret gode Frugter, været et Spejl for sit Kjøn og et Exempel for alle Guds Børn». Hendes Midler satte hende i Stand til at øve Godgjørenhed efter en stor Maalestok; af sine Slægtninge var hun elsket saa vel som
Jomfru A. G. er en smuk Type paa de Damer af den gamle Adel, som med sand Gudsfrygt forbandt litterær Dannelse; hendes hele Færd bar Præget af den Aand, der herskede paa Rosenholm, og hendes Liv, hedder det i Ludvig Stouds Ligtale, «haver været opfyldt med Dyd, Tugtighed, Ærbarhed og alle kristelige Gjerningers Øvelse af et godt Hjærte, som altid haver baaret gode Frugter, været et Spejl for sit Kjøn og et Exempel for alle Guds Børn». Hendes Midler satte hende i Stand til at øve Godgjørenhed efter en stor Maalestok; af sine Slægtninge var hun elsket saa vel som af de mange, der nøde godt af hendes Gavmildhed; hendes Hus var et Mønster paa et kristeligt Hus; Morgen og Aften holdt hun Andagt med sine Tjenestefolk og læste for dem i Bibelen eller andre Bøger. Igjennem en lang Aarrække havde hun samlet sig et Bibliothek af dansk Litteratur, især Opbyggelsesskrifter, hvortil der ikke fandtes Mage; denne Bogsamling kom Peder Syv til gode, medens han som Rektor levede i Næstved samtidig med A. G. I sine sidste Leveaar omgikkes hun med den Tanke at lade en Fortegnelse over den trykke, hvilket dog først blev udført længe efter hendes Død. For at Samlingen ikke skulde adsplittes, testamenterede hun den til sin Søsterdatter Karen Brahe (II, 593), i hvis Bibliothek den blev Hovedstammen. I det samme Værelse, der gjemmer denne litterære Skat, hænger hendes Portræt, der viser, hvor alvorlig og sat hun saa ud allerede i sit 38. Aar, da det blev malet.
af de mange, der nøde godt af hendes Gavmildhed; hendes Hus var et Mønster paa et kristeligt Hus; Morgen og Aften holdt hun Andagt med sine Tjenestefolk og læste for dem i Bibelen eller
andre Bøger. Igjennem en lang Aarrække havde hun samlet sig et Bibliothek af dansk Litteratur, især Opbyggelsesskrifter, hvortil der ikke fandtes Mage; denne Bogsamling kom Peder Syv til gode, medens han som Rektor levede i Næstved samtidig med A. G. I sine sidste Leveaar omgikkes hun med den Tanke at lade en Fortegnelse over den trykke, hvilket dog først blev udført længe
efter hendes Død. For at Samlingen ikke skulde adsplittes, testamenterede hun den til sin Søsterdatter Karen Brahe (II, 593), i hvis Bibliothek den blev Hovedstammen. I det samme Værelse, der gjemmer denne litterære Skat, hænger hendes Portræt, der viser, hvor alvorlig og sat hun saa ud allerede i sit 38. Aar, da det blev malet.
 
* [http://runeberg.org/dbl/6/0057.html om Anne Gøye] i [[Dansk biografisk leksikon]]