Bruger:Sakkura/Biokemi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sakkura (diskussion | bidrag) |
Sakkura (diskussion | bidrag) |
||
Linje 57:
[[Image:Amino acids 1.png|thumb|right|350px|Skematisk fremstilling af en aminosyre i (1) uladet form, (2) som de findes i levende celler og (3) forbundet til et dipeptid.]]
Aminosyrer kan sættes sammen med en [[peptidbinding]]. Dannelsen af en peptidbinding er en [[kondensation]]sreaktion, hvor et vandmolekyle fjernes, og kvælstofatomet i den ene aminosyres aminogruppe bindes til carbonatomet i den anden aminosyres carboxylsyregruppe. Det dannede molekyle kaldes et dipeptid, mens små kæder af aminosyrer (typisk op til ca. 30) kaldes [[peptid]]er eller [[polypeptid]]er. Længere kæder kaldes [[protein]]er. Eksempelvis indeholder det vigtige [[blodplasma|plasma]]protein [[albumin]] 585 aminosyrerester. Når aminosyrer er bundet sammen af peptidbindinger omtales de som aminosyrerester, fordi nogle af atomerne fjernes når peptidbindingerne dannes.
Proteiners struktur beskrives traditionelt i et [[hierarki]] på fire niveauer. Proteiners primære struktur er den lineære sekvens af aminosyrer, f.eks. "methionin-glycin-valin-phenylalanin-glycin-...". Proteiners sekundære struktur beskriver lokal morfologi, med specielle mønstre af sammenfoldning af aminosyrekæden; visse sekvenser vil folde sig til en skrueform der kaldes en [[alfahelix]] og andre sekvenser vil folde sig til en pladelignende struktur, der kaldes et [[betasheet]]. Proteiners tertiære struktur er hele aminosyrekædens tredimensionelle form og foldning, og bestemmes ligesom den sekundære struktur af aminosyresekvensen; en enkelt ændring kan ofte ændre hele strukturen markant. Et eksempel på det er ændring af en af de 146 aminosyrerester i [[hæmoglobin]]s beta-kæde fra [[glutaminsyre]] til [[valin]] ændrer proteinets opførsel så meget at det giver [[seglcelle-anæmi]]. Det sidste niveau af struktur er den kvaternære struktur, som angiver strukturen og formen af proteiner, der består af flere peptidkæder, der sætter sig sammen, som f.eks. hæmoglobin med dets fire subunits. Ikke alle proteiner har subunits, men det er ganske udbredt.
Line 66 ⟶ 64:
Hvis aminogruppen fra en aminosyre fjernes, efterlades en såkaldt α-[[ketosyre]]. [[Transaminase]]-enzymer kan flytte aminogruppen fra en aminosyre (som bliver til en α-ketosyre) til en α-ketosyre (som bliver til en aminosyre). Dette er vigtigt i aminosyrers biosyntese, da mange af syntesevejene danner α-ketosyrer, der derefter modtager en aminogruppe og bliver til en færdig aminosyre.
En tilsvarende proces anvendes til at nedbryde proteiner. Proteinet hydrolyseres først til dets enkelte aminosyre. Fri [[ammoniak]] (NH<sub>3</sub>), der i blodet vil optræde som ammoniumioner (NH<sub>4</sub><sup>+</sup>), er giftigt. Der kræves derfor en passende metode til at skaffe sig af med det. Forskellige strategier har udviklet sig i forskellige dyr, afhængig af dyrets behov. Encellede organismer udskiller blot ammoniakken i miljøet. På samme måde kan [[benfisk]] bare udskille ammoniak i vandet, hvor det hurtigt bliver fortyndet. [[Pattedyr]] omdanner ammoniakken til [[urea]] (urinstof), via [[ureacyklus]]; dette stof er meget mindre giftigt, og kan derfor opbevares i koncentreret form i urinen, så dyret ikke behøver tisse så ofte. Fugle og mange [[krybdyr]] omdanner i stedet ammoniakken til [[urinsyre]], der er uopløseligt i vand. For fugle betyder det at de ikke behøver at opbevare kvælstofaffaldet opløst i vand, og de derfor kan spare vandets vægt.
==Lipids==
| |||