Gamla stan: Forskelle mellem versioner

[[Stockholm]] grundlagdes i [[1200-tallet]] ved det store borganlæg, som [[Birger Jarl]] havde ladet opføre. [[rådhus|Rådhuset]] byggedes ved hovedtorvet (Stortorget), og bag ved dette lå bykirken, som nu udgør den ældste del af Storkirken. Fra torvet udgik gader mod byportene. Den vigtigste, Köpmansporten, førte ned til havnen ved Saltsjön.

Det, vi i dag kalder Gamla stan, var længe det bymæssige område i modsætning til de mere landlige områder, malmarna, som udgøres af Norrmalm, Södermalm og Östermalm. Dengang omtaltes den som

Fra midten af 1800-tallet blev navnet tydeliggjort til "Staden mellem broerne" eller "staden indenfor broerne". Bydelen fra den ældste middelalder var omgivet af en bymur, som lå omkring det nuværende Västerlånggatan og Österlånggatan. Den dominerende [[bygning]] var borgen. Indenfor bymuren opstod et uregelmæssigt gadenet, og allerede i slutningen af 1200-tallet påbegyndtes en systematisk opfyldning af Stadsholmens strandarealer, hvorved antallet af byggemodne områder øgedes. Bygninger opførtes på de fyldte marker nedenfor åsen, og befæstningerne rykkede nærmere vandet. De langsmallelange og smalle kvarterer nedenfor langgaderne dannedes mod slutningen af [[middelalderen]].

I begyndelsen af 1600-tallet havde de gamle befæstninger udspillet sinderes rolle, og efter en ødelæggende [[brand]] i [[1625]] i den sydvestre del, indledtes et omfattende reguleringsarbejde, hvor gamle murrester blev revet ned, og Lilla Nygatan førtes lineært frem gennem det tidligere mylder. Nogle år senere nedrev man også murene mod [[øst]] og byggede derpå Skeppsbron som en bred strandgade med prægtige 1600-tals huse, som udgjorde byens front mod vandet. En front værdig for en [[hovedstad]].

De ældste bebyggelser var sandsynligvis opført i [[træ]], men i senmiddelalderen blev en stor del af husene bygget i [[tegl]]. I Sveriges stormagtstid ombyggedes mange af middelalderens huse. Man omforandredeændrede facaderne, medså de fik høje gavle og rigt udsmykkede portaler. Også i 1700-tallet ændredes mange huse med nye tagformer og pudsede facader. I 1800-tallet blev facaderne mere detaljerige, og der kom skiltevinduer til i butiksgaderne.