Bevidsthed: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Glenn (diskussion | bidrag) m +link +stub |
Kulu (diskussion | bidrag) tilf. dybdepsykologisk bevidsthed - illustration |
||
Linje 1:
'''Bevidsthed''' er det at være bevidst om sig selv. Det ligger tæt opad begreber som [[sjæl]] og [[psyke]].
Opfattelsen af bevidstheden er forskellig inden for forskellige kulturer og religioner. Naturfolks opfattelse kan være anderledes end eksempelvis østlige kulturer, der igen er forskellig fra den vestlige kulturkreds.
Mennesker kan også have '''ændrede bevidsthedstilstande''', som gør dem i stand til at sanse på en anden måde. Dette kan eksemplevis ske under [[nærdøds-oplevelse]]r eller i forbindelse med [[clairvoyance|klarsyn]].
==Den dybdepsykologiske bevidsthedsmodel==
[[Billede:bevidsthed-model.jpg|thumb|200px|right|Dybdepsykologisk bevidsthedsmodel. Klik for større billede]]
I illustrationen er vist en model over psyken ud fra den dybdepsykologiske model. De enkelte elementer som [[Persona (psykologi)|Personaen]], [[Skyggen (psykologi)]], [[Anima|Anima/ Animus]] og [[Selvet]] er beskrevet i selvstændige artikler.
===Bevidstheden===
Indenfor [[psykologi|dybdepsykologien]] er bevidstheden den del af psyken, som personens [[Jeg'et|Jeg]] ([[ego]]) har kontakt med - er bevidst om, så at sige.
[[Carl Gustav Jung]] opdelte i sin psykologiske [[typologi]] bevidstheden i 4 funktioner: tænkningen, intuitionen, følefunktionen og fornemmen (sansning). Endvidere opdelte han psyken i to indstillingstyper: den introverte (indadvendte) og den extraverte (den udadvendte). Mennesket kan sålees være introvert eller extravert tænketype, introvert eller extravert intutionstype og så videre.
===Det ubevidste===
Det ubevidste lag er ældre end bevidstheden. Børn begynder deres liv i den ubevidste tilstand og vokser så at sige ind i bevidstheden.
Det ubevidste er de dele af psyken, som [[Jeg'et]] ikke normalt har kontakt med. Jeg'et kan dog i dagliglivet momentvis få kontakt med ubevidste lag i psyken, fx når personen [[drøm]]mer eller ved intuitive indfald.
Under en personlig udviklingsproces (eksempelvis [[individuationsproces]]sen som Jung arbejdede med), er opgaven at få store dele af de ubevidste lag gjort bevidste, så Jeg'et og dermed personligheden kan vokse. Det ubevidste kan korrigere den bevidste indstilling på en konstruktiv måde
Bevidstheden opdeles i '''det personligt ubevidste''' og '''det kollektivt ubevidste'''.
===Det personligt ubevidste===
Det personligt ubevidste omfatter indhold, som stammer fra personens [[kompleks]]er og erindringer fra barndommen, men som er fortrængt eller glemt, fordi de ikke stemte med omgivelsernes forestillinger og moralbegreber.
===Det kollektivt ubevidste===
Det kollektivt ubevidst omfatter ikke indhold af individuel karakter, men indholder aflejringer af menneskehedens typiske reaktionsmåder gennem tiderne af almenmenneskelig natur, uden hensyn til historisk eller etnisk oprindelse.
Det kan være almenmenneskelige følelser og reaktioner på angst, forholdet mellem kønnene, forhold til forældre, fader- og moderfigurer, had, kærlighed, fødsel og død, det lyse og mørke princip og så videre.
Mens [[skyggen (psykologi)|Skyggen]] hører til de personlige bevidsthedslag, hører modsatkønnetheden ([[anima|Anima/ Animus]]) til de kollektivt ubevidste lag i psyken.
==Se også==
*[[Psykofysiske problem]] | [[Tro]] | [[Drøm]] | [[Arketype]] | [[Anima]] | [[Jeg'et]] | [[Persona (psykologi)]] | [[Carl Gustav Jung]]
==Litteratur==
* Grønkjær, Jytte Back, ''På vej til sig selv. Om konfrontation med det ubevidste i livsmidten'', Hovedland 1994
* Vedfelt, Ole, ''Bevidsthed. Bevidsthedens niveauer'', Gyldendal 1996
* Vedfelt, Ole, ''Drømmenes dimensioner'', Gyldendal 1989
* Jung, C.G., Jeg'et og det ubevidste, Gyldendal 1985
* Jacobi, Jolande, ''C.G. Jungs psykologi'', Gyldendal 1963
==Eksterne henvisninger==
Line 13 ⟶ 54:
[[Kategori:Filosofi]]
[[Kategori:Teoretisk filosofi]]
[[kategori:Jungs psykologi]]
[[de:Bewusstsein]]
| |||