Georg Brandes: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
link til Heiberg ; Tame -> Taine ; Ludwig Bodtcher[!] -> Ludvig Bødtcher ; edit |
små-edit |
||
Linje 1:
'''Georg Morris Cohen Brandes''' ([[4. februar]], [[1842]] - [[19. februar]], [[1927]]) var en [[Danmark|dansk]] [[kritik]]
Georg Brandes anses generelt
==Biografi==
Georg Brandes blev født ([[4. februar]] [[1842]]) i [[København]] i en jødisk grossererfamilie. Begyndte efter studentereksamen i [[1859]] at læse jura på [[Københavns Universitet]]. Skiftede dog studium efter kort tid til [[kulturhistorie]], [[filosofi]] og til sidst [[æstetik]]. I [[1862]] vandt han universitetets guldmedalje for sin prisopgave i æstetik. Før dette havde han vist udprægede evner inden for verseskrivning, men resultaterne var ikke omfattende nok til at retfærdiggøre en selvstændig udgivelse. Brandes samlede først sine digte så sent som [[1898]]. På universitetet, som han forlod i [[1864]], var han under indflydelse af værker af [[Johan Ludvig Heiberg|Heibergs]] kritik og [[Søren Kierkegaard]]s filosofi. En indflydelse, der fortsat satte sine spor i hans arbejde.
I [[1866]] deltog han i den kontrovers der blev rejst om [[Rasmus Nielsen]]s arbejder i et skrift om ''Dualismen i vor nyeste Filosofi.'' Fra [[1865]] til [[1871]] rejste han en del i [[Europa]], hvor han lærte om litteraturens vilkår i de største læringscentre. Han første vigtige bidrag til litteraturkritikken var ''Æstetiske Studier'' ([[1868]]), hvori hans fremtidige udvikling allerede skimte, i adskillige korte monografier over danske poeter. I [[1870]] udgav han adskillige vigtige arbejder ''Den franske æstetik i vore dage'', der primært handlede om [[Hippolyte Adolphe Taine|Taine]], ''[[Kritiker og Portraiter]],'' og en oversættelse af ''Kvindernes Underkuelse'' af [[John Stuart Mill]], som han havde mødt samme år under et besøg i [[England]].
Brandes intog nu sin plads som den ledende kritiker i [[Nordeuropa]], hvor han avendte Taines metoder på de lokale betingelser og tænkemåder. Han blev docent i dansk litteratur ved [[Københavns Universitet]], hvor hans forelæsninger vakte stor sensation. Da professoratet i Æstetik blev ledigt i [[1872]], blev det som en selvfølge forventet at Brandes ville blive udnævnt. Men den unge kritiker havde fornærmet mange med sin indædte argumenteren for moderne ideer; han var kendt for at være [[jøde]], han blev dømt for at være radikal, og han blev mistænkt for at være [[ateist]]. Hans overordnede nægtede at vælge ham, men hans egnethed til posten var så åbentlys at stolen som Professor i Æstetik på [[Københavns Universitet]] forblev åben, da ingen andre turde sætte sig selv i sammenligning med Brandes.
| |||