Kommunalreformer i Sverige: Forskelle mellem versioner

Den 1. januar 1863 trådte kommunalforordningen i kraft i Sverige. Derved blev landet inddelt i cirka 2500 [[primærkommune]]r. Det er ikke muligt at fastlægge det præcise antal, da der er visse uklarheder. Ud af disse var 89 kommuner [[købstæder]] (stad), som allerede gennem systemet med [[købstadsprivilegium]] en vis grad af selvstyre. På landet valgte man [[sogn]]ene, som udgangspunkt for kommuneinddelingen. Man diskuterede om ikke sognene var for små, og om man ikke i stedet burde have valgt [[herred]]erne som udgangspunkt. Ud over købstæder og landkommuner, var der to former for [[köping]]er, dels dem der udgjorde egne kommuner (otte i 1863) og dels municipalköpingerne[[municipalköping]]erne (ti i 1863). Fra 1875 begyndte med at danne municipalsamfund (municipalsamhälle). Disse blev ikke regnet som selvstændige kommuner på anden måde, end ved administrationen af de særskilte vedtægter, under hvilke de blev dannet. Antallet af kommuner var i de følgende årtier relativt stabilt. Det var mere almindeligt med delinger end med sammenlægninger. I 1930 var antallet af kommuner på sit højeste med 2532. Pricippet var fortsat, at når et byområde opstod, skulle de særskilte såkaldte byvedtægter tilpasses, hvilket succesivt førte til udskillelse af byområdet i sin egen kommune. Dette skete ved at danne et municipalsamfund, en köping og til sidst en købstad.