Kommunalreformer i Sverige: Forskelle mellem versioner

Den 1. januar 1863 trådte kommunalforordningen i kraft i Sverige. Derved blev landet inddelt i cirka 2500 [[primærkommune]]r. Det er ikke muligt at fastlægge det præcise antal, da der er visse uklarheder. Ud af disse var 89 kommuner [[købstæderStad (Sverige)|stæder]] (stadkøbstæder), som allerede gennem systemet med [[købstadsprivilegium]]stadsprivilegium en vis grad af selvstyre. På landet valgte man [[sogn]]ene, som udgangspunkt for kommuneinddelingen. Man diskuterede om ikke sognene var for små, og om man ikke i stedet burde have valgt [[herred]]erne som udgangspunkt. Ud over købstæder og landkommuner, var der to former for [[köping]]er, dels dem der udgjorde egne kommuner (otte i 1863) og dels [[municipalköping]]erne (ti i 1863). Fra 1875 begyndte man at danne [[municipalsamhälle]]r. Disse blev ikke regnet som selvstændige kommuner på anden måde, end ved administrationen af de særskilte vedtægter, under hvilke de blev dannet. Antallet af kommuner var i de følgende årtier relativt stabilt. Det var mere almindeligt med delinger end med sammenlægninger. I 1930 var antallet af kommuner på sit højeste med 2532. Pricippet var fortsat, at når et byområde opstod, skulle de særskilte såkaldte byvedtægter tilpasses, hvilket succesivt førte til udskillelse af byområdet i sin egen kommune. Dette skete ved at danne et municipalsamhälle, en köping og til sidst en købstadstad.

Reformen berørte i princippet kun landkommunerne. KøbstadskommunernesStadskommunernes antal var uforandet 133 og antallet af köpinger blev noget forøget. De tre kommunetyper, landkommune, köping og købstad (stad) bestod formelt i yderligere næsten tyve år, men forskellene blev reduceret så meget, at det ikke var nødvendigt at danne ny købstadskommunerstadskommuner.

Ganske hurtigt indså man, at reformen i 1952 ikke havde været tilstrækkeligt gennemgribende. Man begyndte nu at overveje hovedbysprincippet. Købstæder og landsbyer skulle danne ensartede kommuner, hvor købstadenstaden eller et andet større byområde, skulle udgøre hovedbyen for det omgivende område. ''1959 års indelningssakkunniga'' forslog en ny kommunalreform. Denne gang skulle köpingerne og købstæderne deltage og de forskellge kommunertyper skulle helt afskaffes. Samtidig var der forberedelser til andre reformer i gang, der også skulle føre til en mere ensartet lokal forvaltning af Sverige, som eksempel reformen af underretterne (hvor visse købstæders egen [[jurisdiktion]] blev afskaffet) og politietatens statsliggørelse, samt forandringer på skatteforvaltningsområdet.