Brumleby: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
M p55 (diskussion | bidrag) No edit summary |
M p55 (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 4:
Som en konsekvens af [[kolera]]epidemien i [[København]] blev Brumleby - under det oprindelige navn "Lægeforeningens boliger" - bygget på Øster[[fælled]]. Pengene til byggeriet, som gik i gang i [[1853]], havde lægeforeningen indsamlet på [[privat]] basis. Lægeforeningen ønskede at skabe sunde men billige boliger til arbejderklassen, og gav opgaven til [[arkitekt]]en [[Michael Gottlieb Bindesbøll]].
I byggeriets første [[etape]], der strakte sig fra [[1853]]-[[1857]], blev der bygget 240 meget små et- og torums lejligheder, hvor der i starten boede ca. 900 mennesker. På grund af [[krig]]en i [[1864]] gik der en årrække før resten af bebyggelsen fuldførtes, denne gang med [[Vilhelm Klein]] som [[arkitekt]]. Da byggeriet var fuldt udbygget var der ca. 550 lejligheder i Brumleby, der husede ca. 2500 mennesker. Selve lejlighederne var ikke større end dem i lejekasernerne, men der var, i modsætning til inde i brokvartererne plads, lys og luft mellem husene. Desuden var der åbne fællesarealer samt [[vaskehuse]], [[badeanstalt]], [[brugsforening]], [[bibliotek]], [[forsamlingshus]], [[ismejeri]], [[slagtehus]], værksteder og [[brandstation]] i Brumleby. De fleste af disse funktioner er idag nedlagt eller omdannet; f.eks. fungerer brugsforeningen som [[museum]], badeanstalten er blandet bolig og butik mens ismejeriet og forsamlingshuset "[[Kostald]]en" udlejes til [[møde]]r og [[fest]]er.
Byggeriet har italienske landarbejderboliger som inspirationskilde og er bygget som [[rækkehuse]] i to etager. De gule og hvide husblokke er 50 meter lange med syv indgangsdøre, der hver fører ind til 1 eller flere lejligheder. Langt de fleste lejligheder er i én etage og kun et mindre antal i 2 etager. Til stuelejlighederne hører småhaver mens arealerne mellem blokkene er delt mellem privathaver og fællesareal.
| |||