Køreledning: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Glenn (diskussion | bidrag) småændr |
No edit summary |
||
Linje 1:
{{Harflertydig2|Ledning}}
[[Billede:Overhead lines, Puidoux.jpg|thumb|Køreledningen hænger over skinnerne...]]
[[Billede:Deckenstromschiene.jpg|thumb|..og "tappes" med en pantograf]]
En '''køreledning''' er den [[Elektrisk ledning|ledning]], der som plusledning overfører [[elektrisk strøm|strøm]] til
Inden for [[sporvej]]sdrift benævnes køreledningen ''køretråd''. Hvis der anvendes [[trolleystang]] som strømaftager, er køretråden, når den deler sig ved sporskifter, forsynet med et ''luftvige'', et trekantet beslag med kanter, der fører trolleystangen i den rigtige retning. Placeringen af luftviget nogle meter efter sporskiftet medfører, at trolleystangen automatisk bliver trukket til den rigtige side, når den når luftviget. I dag anvendes næsten kun pantografstrømaftager ved sporveje, hvorved luftviger kan undværes, hvorimod køretråden skal ophænges i siksak.
Også [[trolleybus]]ser, der er elektriske busser, anvender to køreledninger, en plus- og en minusledning. Da trolleybussens bane gennem f.eks. en kurve ikke er fastlagt som ved skinnebårne køretøjer, må luftviger her udformes som deciderede "luftsporskifter", oftest radiostyrede, på køretråden.
I [[Danmark]] findes køreledninger hovedsageligt på [[Sjælland]], [[Fyn]] og i særdeleshed på [[S-tog]]sstrækningerne i [[København]]sområdet. Her anvendes 1.650 [[volt]] [[jævnstrøm]] i køreledningerne til [[S-tog]] og ca. 25.000 volt, 50 Hz [[vekselstrøm]] på fjernbanerne (til visse [[regionaltog]], [[intercity]]tog og [[godstog]]).
| |||