Saddukæer: Forskelle mellem versioner

▲Navnet saddukæere er muligvis afledt af Zadok, der var ypperstepræst på kong Salomons tid. (1 Kongebog 2:35, fodnote) Saddukæerne var en konservativ gruppe der varetog templets og præstedømmets interesser. I modsætning til farisæerne, som påberåbte sig myndighed på grund af deres lærdom og fromhed, baserede saddukæerne deres særstilling på afstamning og status. De modstod de farisæiske religiøse påfund indtil ødelæggelsen af templet i år 70.

▲Ud over at afvise forudbestemmelse nægtede saddukæerne at acceptere læresætninger som ikke direkte var nævnt i Pentateuken, også selv om læren var nævnt et andet sted i Guds ord. Ja, de „anså det for en dyd at debattere“ sådanne sager. (The Jewish Encyclopedia) Det minder om dengang de satte Jesus på prøve med hensyn til opstandelsen.

▲Idet saddukæerne opstillede en tænkt situation hvor en enke havde været gift med syv mænd, spurgte de: „Hvem af de syv skal nu have hende til hustru i opstandelsen?“ I denne sammenhæng var det selvfølgelig uvæsentligt om den tænkte enke havde været gift 14 eller 21 gange. Jesus forklarede: „I opstandelsen gifter mænd sig ikke og kvinder bortgiftes ikke.“ — Mattæus 22:23-30.

▲Da Jesus vidste at saddukæerne ikke accepterede andre inspirerede skribenter end Moses, argumenterede han ved at citere fra Pentateuken. Han sagde: „Med hensyn til at de døde oprejses, har I da ikke læst i Moses’ bog, i beretningen om tornebusken, hvordan Gud sagde til ham: ’Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud’? Han er ikke dødes men levendes Gud.“ — Markus 12:26, 27.

▲Forfølgere af Jesus og hans disciple

▲Saddukæerne troede på statskunst i forholdet til andre nationer, frem for at vente på Messias — hvis de da overhovedet troede på hans komme. I fuld forståelse med Rom skulle de styre templet, og de ønskede ikke at en Messias skulle dukke op og lave om på tingene. Idet de betragtede Jesus som en trussel mod deres position, sammensvor de sig med farisæerne om at slå Jesus ihjel. — Mattæus 26:59-66; Johannes 11:45-50.

▲Politisk orienterede som saddukæerne var, gjorde de logisk nok meget ud af loyaliteten mod Rom, og råbte: „Vi har ingen anden konge end kejseren.“ (Johannes 19:6, 12-15) Efter Jesu død og opstandelse var det saddukæerne der førte an med hensyn til at forsøge at bremse kristendommens udbredelse. (Apostelgerninger 4:1-23; 5:17-42; 9:14) Efter ødelæggelsen af templet i år 70 ophørte denne gruppe med at eksistere.