Proterozoikum: Forskelle mellem versioner

Den gennemsnitlige temperatur var på −50 °C og havenes isdække var over en kilometer tykt. De fleste mikroorganismer uddøde men nogle overlevede i nærheden af ''[[Black smoker]]s'' og andre vulkanske kilder. Den kolde, tørre luft bidragerbidrog ikke til gletschernes vækst og store områder dækkesblev dækket af løss. Vulkanerne udsender konstant CO₂ til atmosfæren og da den manglende regn ikke udvaskede CO₂, akkumuleredes drivhusgassen i atmosfæren. Den globale temperatur blev øget og havisen smeltede.

I løbet af 10 millioner års normale vulkanske uddunstninger blev CO₂-indholdet i atmosfæren forøget 1.000 gange (350 gange nutidsværdi). Drivhuseffekten fik is og sne til at smelte ved ækvator men fugtigheden fra den smeltende is blev afsat på de højere breddegrader som gletschere. Den faldende albedo fra de isfrie, tropiske havområder fik dog Jorden til at optage mere solenergi og den globale temperatur accelererede. I løbet af århundreder blev den dybfrosne planet afløst af en varm og våd verden.