Predbjørn Podebusk: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Frmir (diskussion | bidrag) Ny side: '''Predbjørn Podebusk''' (* omkring 1460, † 1541) dansk rigsråd fra Vosborg, var søn af Claus Podebusk til Vosborg og Jytte Moltke. Efter sin fader arvede han [[Nør... |
Frmir (diskussion | bidrag) tilføjelse |
||
Linje 1:
'''Predbjørn Podebusk''' (* omkring 1460, † 1541) dansk rigsråd fra [[Nørre Vosborg|Vosborg]], var søn af Claus Podebusk til Vosborg og Jytte Moltke. Efter sin fader arvede han [[Nørre Vosborg]] i Jylland og [[Kjørup]] på Fyn (Skam Herred). Ved sit første ægteskab, med Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, datter af den bekendte rigshofmester [[Erik Ottesen Rosenkrantz]], kom han i besiddelse af [[Bidstrup]] i Jylland (Middelsom Herred) og forskellige pantelen. Efter sin første hustrus død giftede han sig, omkring [[1512]], med en rig enke, Anne Mouridsdatter Gyldenstjerne, der som eneste datter af den rige rigsråd [[Mourids Nielsen Gyldenstjerne]] havde arvet [[Ågård]] i [[Vendsyssel]] og [[Bregentved]] på [[Sjælland]], og som efter sin første
mand, den rige [[Oluf Stigsen Krognos]] til Bollerup i [[Skåne]] var kommet i besiddelse af [[Karsholm]] i Skåne. Alle disse
ejendomme kom Predbjørn Podebusk i besiddelse af og blev således en af de rigeste mænd i landet, måske kun overgået af [[Mogens Gjøe]].
Under alle disse forhold viste Predbjørn Podebusk sig som en rå, voldsom og egenrådig mand, der lige fra sin første færd havde en mængde ejendomsstridigheder med sine egne eller sine 2 hustruers slægtninger. Som katolik af den gamle skole oprettede han talrige sjælemesser rundt omkring for sig og sine hustruer, men samtidig hermed var han overordentlig grisk efter gods, selv om denne griskhed gik ud over kirken. Efter at være kommet i besiddelse af [[Niels Bugge]]s gamle ejendom [[Nørre Vosborg]] benyttede han sig med stor dygtighed af det gamle arkiv på Vosborg og søgte åbenbart efterhånden at komme i besiddelse af sin oldefader [[Niels Bugge]]s store ejendomme. Således søgte han 2 gange i sit liv, [[1502]] og [[1536]], at komme i besiddelse af [[Hald Hovedgård]], som allerede [[Margrethe 1.|Dronning Margrethe]] havde overdraget til Viborg bispestol, begge gange dog uden resultat.
At Predbjørn Podebusk i følge den stærkt fremskudte sociale stilling, som han indtog, også måtte komme til at tage del i rigets anliggender, følger af hele tidens forhold. [[1487]] forekommer han allerede som ridder i [[Christian 2.|Prins Christian II’s]] hyldingsbrev i Lund. Men den voldsomhed og trods, også over for kongens domme, som han i disse år viste i et arvetrætte om [[Ringe Mølle]] på Fyn, synes en tid lang at have hindret hans forfremmelse. [[1494]] nævnes han som lensmand på [[Skjoldenæs]], og nogle år senere (inden 1499) blev han lensmand på [[Riberhus]], en stilling, som han beklædte lige til [[1536]]. I offentlige sager forekommer han for øvrigt næppe, før han 8. nov. [[1502]] som rigsråd deltog i dommen over [[Poul Laxmand]]. I de følgende år deltog han som rigsråd i fejden mod [[Sverige]] og i forskellige forhandlinger. At en mand med hans karakter ikke kunne finde sig i en stærkere kongemagt, følger af sig selv. Det er derfor betegnende, at han straks efter [[Kong Hans]]’ død [[1513]] var blandt de jyske rigsråder, der søgte at hindre, at [[Christian 3.|Kong Christian II]] straks overtog regeringen, inden en fornyet hylding havde fundet sted, og at han allerede den gang i al hemmelighed skal have arbejdet på at sætte [[Hertug Frederik]] på tronen. Men for øvrigt er der ikke spor til fjendligt sindelag fra [[Christian II]]’s Side mod Predbjørn Podebusk. Han vedblev at have [[Riberhus]] som afgiftslen, og da han havde givet kongen med større lån, fik han også pant heri. Alligevel var Predbjørn Podebusk en virksom
deltager i det jyske råds opstand mod kongen [[1522]] og [[1523]] og havde en tid lang oprørspartiet samlet hos sig på [[Riberhus]], hvorpå han i marts [[1523]] deltog i [[Frederik I]]’s hylding på [[Viborg ting]]. Han blev belønnet med forleningen af [[Han Herred]] i [[Jylland]] på sin og hustrus Levetid. Heri fik han kort efter pant, ligesom han tidligere efter sin svigerfader [[Erik Ottesen]] havde [[Rinds Herred]] og [[Øster Velling Birk]] (ved Bidstrup) i pant. [[1529]] fik han tillige
[[Lysgaard herred|Kysgaard]] og [[Hids Herred]]er i pant, uafløst på livstid. Han deltog i [[Frederik I]]’s tid som rigsråd i de forskellige møder og forhandlinger, men synes ikke at have indtaget nogen fremtrædende stilling ud over, hvad hans sociale stilling medførte.
Som Mand af den gamle
Messer og Gudstjenester op igjen og Processioner, at den evige ▼
▲''Flyr Messer og Gudstjenester op igjen og Processioner, at den evige Gud vil frelse os fra den umilde Mand''
ryddet stærkt op i hans Kreds. Kun den yngste Datter, Jytte, der ▼
skriver således hans hustru fra [[Bidstrup]] til sin datter Pernille Krognos’ Mand, rigsråd [[Anders Bille]], da toget til [[Norge]] mod [[Christian II]] forestod. Også på herredagen i København efter Frederik I’s død viste Predbjørn Podebusk sig som ivrig katolik. Han deltog i alle rigsrådets mest udprægede skridt, beseglede recessen af 3. juli, selv det såkaldte ''Enighedsbrev'' af 13. juli [[1533]], hvorved biskopperne søgte at hindre et kongevalg for øjeblikket, og deltog i dommen over [[Hans Tausen]].
Odense Knud Gyldenstjerne, overlevede ham i længere Tid. Fru ▼
Anne Mouridsdatter overlevede ham til 1545.▼
Under Grevens Fejde deltog Predbjørn Podebusk i møderne i [[Ry]] i juni og juli [[1534]], hvor de katolske råd blev nød til at slutte sig til [[Hertug Christian (III)]], og deltog i dennes hylding i [[Horsens]]. Under bondefejderne kunne en mand som Predbjørn Podebusk, der var vant til at sætte bønderne i blok og jern, ikke vente sig noget godt. Under skåningernes rejsning under [[Søren Norby]] [[1525]] var det gået ud over hans skånske ejendomme, nu gik det under [[Skipper Clements Fejde]] ud over hans ejendomme i [[Vendsyssel]] og andensteds. Desuden faldt hans datter Jyttes Mand, rigsråd [[Niels Brock]] til [[Estrup]] m. m., mod bønderne ved [[Svendstrup]].
Predbjørn Podebusk's rolle var for øvrigt nu udspillet. En mand af hans tænkemåde kunne ikke bruges under de nye forhold. Han var desuden nu hen ved de 80 år. Allerede inden marts [[1536]] havde han måttet afstå [[Riberhus]] til [[Johan Rantzau]] mod at få [[Tranekjær]] på [[Langeland]] i steddet. De store pantesummer, han havde lånt kronen, betragtedes som forbrudte. Ved [[Christian III]]’s kroning i [[1537]] bar han dog som ældste ridder rigsæblet, og sin stilling som rigsråd beholdt han lige til sin død i december [[1541]]. Som en rask og rørig gammel mand deltog han i rigsrådsforhandlingerne lige til det sidste.
▲Med sine 2 hustruer havde han 6 børn. Men døden havde ryddet stærkt op i hans
▲efter [[Niels Brock]]s død havde ægtet den forhenværende biskop i [[Odense]] [[Knud Gyldenstjerne]], overlevede ham i længere
▲Anne Mouridsdatter overlevede ham til [[1545]].
| |||