Dyreret: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Loveless (diskussion | bidrag) m robot Ændrer: pt:Direitos Animais |
m →Begrebets historie: klarificering |
||
Linje 27:
Men selvom det ikke var tilfældet, hvad ville det betyde? Spørgsmålet er ikke: Kan de tænke? Ej heller, kan de tale?, men kan de lide?<ref name=Bentham/><ref>[http://www.biotik.dk/viden/inspiration/filosofi/ Bioetik.dk om filosofi]</ref>|--[[Jeremy Bentham]] i ''En indføring i principperne for moral og lovgivning''}}
I det [[19. århundrede]] påstod [[Arthur Schopenhauer]], at ikke-menneskelige dyr har samme essens som mennesker, på trods af at de mangler evnen til at ræsonnere. Selv om han kun regnede vegetarisme for moralsk anbefalelsesværdig (og ikke nødvendig), argumenterede han for at man tog dyrerettigheder med i sine moralske overvejelser og modsatte sig [[vivisektion]]. Hans kritik af [[Immanuel Kant|kantiansk]] [[Moral|etik]]
Verdens første dyrevelfærdsorganisation, [[Royal Society for the Prevention of Cruelty to Animals|Society for the Prevention of Cruelty to Animals]], blev grundlagt i Storbritannien i [[1824]], og lignende grupper dukkede snart op andre steder i [[Europa]] og senere i [[Nordamerika]]. Den første gruppe i [[USA]], [[American Society for the Prevention of Cruelty to Animals]], blev stiftet i [[New York]] i [[1866]], og [[Danmark]] fulgte hurtigt efter med grundlæggelsen af ''Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark'' den 20. november [[1875]]; [[Dyrenes Beskyttelse]] er dermed Danmarks ældste og bedst kendte dyreværnsforening<ref name="DyreB">[http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/docs/historie Dyrenes Beskyttelse, Foreningen historisk]</ref>. Bemærk at disse organisationer beskæftiger sig med [[dyrevelfærd]] og ikke dyreret.
|