Dyreret: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Begrebets historie: klarificering |
m →Begrebets historie: klarificering |
||
Linje 27:
Men selvom det ikke var tilfældet, hvad ville det betyde? Spørgsmålet er ikke: Kan de tænke? Ej heller, kan de tale?, men kan de lide?<ref name=Bentham/><ref>[http://www.biotik.dk/viden/inspiration/filosofi/ Bioetik.dk om filosofi]</ref>|--[[Jeremy Bentham]] i ''En indføring i principperne for moral og lovgivning''}}
I det [[19. århundrede]] påstod [[Arthur Schopenhauer]], at ikke-menneskelige dyr har samme essens som mennesker, på trods af at de mangler evnen til at ræsonnere. Selv om han kun regnede vegetarisme for moralsk
Verdens første dyrevelfærdsorganisation, [[Royal Society for the Prevention of Cruelty to Animals|Society for the Prevention of Cruelty to Animals]], blev grundlagt i Storbritannien i [[1824]], og lignende grupper dukkede snart op andre steder i [[Europa]] og senere i [[Nordamerika]]. Den første gruppe i [[USA]], [[American Society for the Prevention of Cruelty to Animals]], blev stiftet i [[New York]] i [[1866]], og [[Danmark]] fulgte hurtigt efter med grundlæggelsen af ''Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark'' den 20. november [[1875]]; [[Dyrenes Beskyttelse]] er dermed Danmarks ældste og bedst kendte dyreværnsforening.<ref name="DyreB">[http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/docs/historie Dyrenes Beskyttelse, Foreningen historisk]</ref>
Begrebet "dyrerettigheder" var emnet i en indflydelsesrig bog, ''Animals' Rights: Considered in Relation to Social Progress'', fra [[1892]] af den engelske sociale reformator [[Henry Stephens Salt|Henry Salt]], som havde dannet ''Humanitarian League'' et år tidligere med det mål at få forbudt jagt som en sportsgren.
|