Dyreret: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Dyreret vs. dyrevelfærd: dette er ikke Tekken
Linje 101:
 
====Utilitaristisk fremgangsmåde====
Selvom Singer siges at være den ideologiske grundlægger af nutidens dyre-befrielsesbevægelsedyrebefrielsesbevægelse, er hans tilgang til et dyrs moralske status ikke baseret på begrebet om rettigheder, men på [[Utilitarisme|utilitaristiske]] principper <!-- om [[equal consideration of interests]] -->. Hans bog ''[[Animal Liberation]]'' fra 1975 argumenterer for, at det afgørende for at tage hensyn til andre mennesker ikke begrundes i deres intelligens (idet der stadig skal tages hensyn til fx børn og mentalt handicappede), i deres evne til at handle moralsk (igen børn eller sindssyge), eller af nogen anden egenskab som ifølge sin natur er menneskelig, men snarere på grundlag af deres evne til at opleve ''lidelse''.<ref name=Singer>Singer, Peter. ''Animal Liberation'', 1975; anden udgave, New York: Avon Books, 1990, ISBN 0-940322-00-5</ref> Han argumenterer for, at hvis det at kunne opleve lidelse er afgørende for at tage hensyn til andre og at da dyr også kan opleve lidelse, vil det at ekskludere dem fra sådanne hensyn være en form for diskriminering, som han benævner "speciesisme."
 
Singer bruger specielt et argument, som han kalder ''"argumentet fra grænsetilfælde"'': Hvis vi giver rettigheder til mennesker baseret på nogle egenskaber de besidder, så kan vi ikke argumentere for at mennesker som mangler den egenskab bør have rettigheder. Sådan en egenskab kan være ''evnen til at indgå en social kontrakt'' eller ''[[rationalitet'']]. Men et spædbarn født med en defekt så det aldrig vil opnå de egenskaber (og fx aldrig blive mere intelligent end en hund) ønsker vi stadig at give rettigheder. Men så kan vi ikke tildele rettigheder til barnet alene (og ikke hunden) uden at det er speciesisme. Singer mener, at måden hvorpå mennesker bruger dyr ikke er retfærdig, fordi fordelene for menneskene er forsvindende små i forhold til mængden af dyrs lidelse, og fordi han mener at de samme fordele kan opnås på andre måder, som ikke involverer den samme grad af lidelse.
En større debat i flere dele mellem Singer og den amerikanske dommer [[Richard Posner]] om ''Animal Liberation'' kan læses online.<ref>[http://www.slate.com/id/110101/entry/110129/ Posner-Singer debatten på Slate.com]</ref> Deri argumenterer Posner først for, at i stedet for at starte sin filosofi på ideen om at hensyntagen til smerte for alle dyr er lige, fortæller hans moralske intuition ham, at mennesker foretrækker deres egen. Hvis en hund truede et spædbarn, og det for at få hunden til at stoppe ville kræve, at man påførte hunden mere smerte, end hunden ville have forårsaget hos spædbarnet, ville vi, menneskene, alligevel skåne spædbarnet. Det ville være ''"uhyrligt at skåne hunden."''