Slaget på Grathe Hede: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
lidt mere + en kilde.
Linje 21:
'''Slaget på Grathe Hede''' den [[23. oktober]] [[1157]] var afslutningen på en borgerkrig om kongemagten mellem [[Svend 3. Grathe]], [[Knud 5.]] og [[Valdemar 1. den Store]].
 
Efter at [[Erik Lam]] i [[1146]] havde[[abdikation|nedlagde trukketkronen]] sigog tilbagegik i kloster, blev Sven Grathe, [[Erik 2. Emune|Erik Emune]]s søn - konge på [[Sjælland]] og i [[Skåne]], og Knud, kong Magnus' søn konge i [[Jylland]].
 
Knud forsøgte i flere felttog at erobre Sjælland ([[1147]] og [[1150]]), men blev fordrevet og flygtede til [[Tyskland]], hvor det lykkedes ham at rejse en hær.
 
I nærheden af [[Viborg]] i [[1152]] kom det til et slag ved Gedebæk. - Knud tabte og appellerede igen til den tyske konge og senere [[kejser]], [[Frederik Barbarossa]], der som [[lensherre]] stævnedeindkaldte (!)både demKnud og Svend til en [[rigsdag]] i Merseburg, og både Svend og Knud mødte frem. Her tilkendte hankejseren Svend kongetitlen, og denne svor [[lensed]] til ham. Samtidig bestemte kejseren at Svend til gengæld skulle give Sjælland til Knud som len, men dette løfte blev aldrig indfriet.<ref>Danmarkshistoriens hvornår skete det, Politikens forlag, 1966, s. 69.</ref>
 
I Danmark var stormændene foruroligede over den store tyske indflydelse. Valdemar, der først havde sluttet sig til Svend, der havde udnævnt ham til [[hertug]] i [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]], skiftede side, hvilket han beviste ved at forlove sig med Knuds halvsøster Sophie.
Linje 31:
Både Knud og Svend blev i [[1154]] kongehyldet på [[Landsting (middelalderen)|Landsting]]et i [[Viborg]].
 
De tre bejlere til kongemagten var blevet enige om at dele magten, så Valdemar fik Jylland, Knud øerne og Svend fik [[Skåne]]. ManDe villeafholdt så holdederefter en forsoningsfest i Roskilde [[9. august]] [[1157]], men Svend lod ifølge Saxo sine mænd overfalde de to andre konger. Knud blev dræbt, men det lykkedes Valdemar, omend såret at flygte ved at vælte lysestagerne og forsvinde i mørket og nå til Jylland.
 
Valdemar fik stor tilslutning, da man hørte om Svends udåd, og han fik samlet en stor styrke. Svend gik i land ved [[Grenå]] (ved Djursåens munding), men ved list og magt lykkedes det at få Svends flåde ødelagt. Svend gik til [[Randers]], og Valdemar gik over på den anden side af [[Gudenåen]] og lod broen ødelægge.