Versionen fra 10. maj 2005, 12:36 redigér Jwinther (diskussion \| bidrag) 869 edits typo ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 10. maj 2005, 15:21 redigér fjern redigering Jwinther (diskussion \| bidrag) 869 edits Funktionerne forklaret Gå til næste forskel →
Linje 1: Betegnelsen '''sprogfunktion''' anvendes i [[sprogteori]], [[sprogbrugsanalyse]] og [[retorik]] til at klassificere en ytrings dominerende træk i forhold til den kommunikative hensigt; altså hvilket mål der sigtes til, med det der bliver sagt, og den måde det bliver sagt på. Klassifikationen kan både foregå på ytringen/teksten som helhed eller på større dele af den, men den vil også med mening kunne føres helt ned på sætningsniveau. Modellen omfatter de seks funktioner ''emotiv'', ''konativ'', ''referentiel'', ''fatisk'', ''metasproglig'' og ''poetisk''. De omtales ofte som de '''jakobsonske sprogfunktioner''' efter den russisk-amerikansk sprogforsker [[Roman Jakobson]], som lavede en berømt samlet fremstilling af dem i essayet ''Linguistics and Poetics'' i [[1958]]. Strengt taget bør han dog kun tillægges ophavet til den ''metasproglige'' og den ''poetiske'' funktion. Beskrivelsen af den ''emotive'', ''konative'' og ''referentielle'' tilskrives almindeligvis den tyske psykolog og sprogforsker [[Karl Bühler]] som beskriver dem i værket ''Axiomatik der Sprachwissenschaften'' fra [[1933]], og den ''fatiske'' funktion blev allerede i [[1923]] beskrevet af [[Bronislaw Malinovski]]. == Sprogfunktionerne == === Emotiv === Kendes også som den ''ekspressive funktion'' eller ''symptomfunktion''. En tekst eller ytring har emotiv funktion når hovedvægten ligger på at give udtryk for afsenderens holdning til det, der tales om. Den helt rene emotive ytring er f.eks. et udråd ([[interjektion]]) eller et andet følelsesudbrud: ''av!'', ''åh!'', ''ah!''. I kunsten kendes den emotive sprogfunktion fra den store monolog fra teateret, og stilmæssigt er selvafbrydelsen ofte tegn på emotiv funktion. === Konativ === Kendes også som ''signalfunktion'' og handler om intentionen om at påvirke modtageren med ytringen, og i sidste ende om at anvende sproget som udgangspunkt for handling. En intention formes sprogligt for at påvirke andre i en retninge, som med det samme eller senere får dem til at udføre (eller undlade at udføre) en handling. De konative genrer er befalingen, ordren, loven, bekendtgørelsen, bønnen, brandtalen, forførelsen, hetzen, reklamen, propagandaen osv. Konativ-sprog kan endvidere inddeles i tre typer efter hvordan det stiller modtageren. Med den ''koesive'' ytring (ordren) tilbydes modtageren ikke noget alternativ til at adlyde. Den ''rogative'' ytring (anmodningen) indeholder et alternativ, men det bliver underspillet i fremstillingen. Den ''persuasive'' (overtalelsen) taler for sin sag men fremstiller alternativerne som ligeværdige og overlader reelt valget til modtageren. === Referentiel === Kendes også som ''symbolfunktion'' og den ''denotative'' eller ''kognitive'' funktion. Her er der fokus på fremstilling af hårde fakta, som får lov at tale for sig selv. Den referentielle funktion er fremherskende i videnskabeligt sprog - i sin yderlighed i de formaliserede sprog som f.eks. [[matematik]]. Vejerudsigter og børsnoteringer er referentielle genrer. === Fatisk === Kendes også som ''social funktion'', og den handler om så enkel en ting, som at sikre sig at overførelsesmediet virker. Her hører ''hallo''-et fra telefonen hjemme sammen med ritualiseret ''small talk'' og konventioner, der er intetsigende i den forstand, at der ikke overføres andre oplysninger end af typen ''jeg er her'', ''du er der'', ''vi er sammen'' (egentlig alle underforstået ''og vi kan kommunikere, hvis vi får brug for det''). === Metasproglig === Handler om det at efterprøve eller bare snakke om den ''kode'' man former sine ytringer i, altså ytringer om sproget selv. Denne artikel har metasprogsfunktion, fordi den handler om historien bag, indholdet af og anvendelsesmulighederne for nogle begreber, som man bruger til at tale om sprog med. === Poetisk === Handler om fokus på meddelelsens form for formens egen skyld, eller om at sproget i ytringen gøres til en pointeunderstøttende oplevelse i sig selv; sproget formes funktionelt æstetisk. Poetisk sprogfunktion handler ikke om den litterære [[poesi]] (som "har" et andet "formål") men om en vis poetisk formning af mere pragmatisk anlagte ytringer. Den poetiske sprogfunktion kommer til udtryk i trivial-tekster som [[annonce\|annoncer]], [[reklame\|reklametekster]], politiske slogans osv. == Kilder == Fafner, Jørgen, ''Retorik'', 9. reviderede oplag, 2005 Jacobsen, Henrik Galberg og Skyum-Nielsen, Peder, ''Dansk Sprog - en grundbog'', 1996 *Togeby, Ole, ''Praxt - pargmatisk tekstteori'', 1993.

Sprogfunktion: Forskelle mellem versioner