Versionen fra 5. maj 2008, 20:37 redigér Arterus8 (diskussion \| bidrag) 7 edits No edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 5. maj 2008, 23:40 redigér fjern redigering Arterus8 (diskussion \| bidrag) 7 edits No edit summary Gå til næste forskel →
Linje 2: "De hemmelige ord, som den levende Jesus talte, og som Didymos(fra gr. Tvillingen) Judas Thomas(fra aramæisk: Të'oma: Tvillingen) skrev ned," sådan lyder indledningen til skriftet. De første tekster, der kunne dechifreres, var gnostiske, dvs. de stammede fra kredse i oldtiden, der lagde vægt på det, man med et græsk ord kaldte ''gnosis'', der kan betryde erkendelse, kenskab eller viden. En viden om tilværelsens dybe sammenhæng, menneskets og verdens sande væsen var for nogle, en vigtig del af vejen til frelse, for andre selve det, der bevirkede frelse. Der var delte menninger om vejen til sådan en indsigt. Den kunne nåes i visioner, ved intuition, ad logiskvej, ved kendskab til gammel, hemmelig viden eller indsigt i fysiske, fysioloisk eller astronomiske forhold, men føst og fremmest har der tit været tale om selvfordybelse og selverkendelse. Der opbyggedes på det grundlagt forskellige filosofiske systemer, som med en moderne fællesbetegnelse kaldes ''gnosticisme''. Der fandtes både kristne og ikke-kristne gnostikere. Deres tanker udbredtes navnligt i 1-4 århundrede under forskellige navne, men de blev stærkt bekæmpet af det, der blev til den katolske kirtke, og af ikke-kristne som filosoffen Plotin. De blev forfulgt, og deres skrifter forsvandt, tilintetgjort eller måske blot gemt bort i håb om bedre tider, og indtil fundet af Nag Hammadi-skrifterne kendte man i nutiden kun få originale gnostiske skrifter, men var henvist til det, deres modstandere skrev om og mod dem. Fundet af et helt lille bibliotek af gnostiske originalskrifter ved Nag Hammadi vagte derfor store forventninger hos mange. Gnostikerne repræsenterede en erkendelse vej. De gnostiske, klosterlignende samfund havde deres tid i de første to århundreder efter Jesu fødsel, og flere steder blandedes elementer fra gnosticismen med elementer fra kristen tro. Gnostikerne havde udelukkende et åndeligt fokus; af samme grund var almindeligt fysisk menneskeliv såsom familie, glæde over mad og venner, arbejdsliv, sex og børn og denne verdens goder mindreværdige fænomener i denne religionsform. De gnostiske samfund, der inddrog en jesusskikkelse i deres tro, anså ham for at være en frelser, dog ikke i den klassiske kristne forstand, men sådan at forstå at han havde sneget sig forbi de onde planetmagter i universet, for at røbe for menneskene at de skulle søge sandheden inde i sig selv. Gnostikerne regnede i øvrigt verden for at være skabt af en ond Gud, de kaldte [[Demiurgen]]. Det [[Biblen\|bibelske]] skrift [[Kolossenserbrevet]] er skrevet i en situation, hvor gnostikere udgjorde en trussel i en lokal kristen menighed. Thomasevangeliet henregnes til de [[Nytestamentlige apokryfer\|nytestamentlige apokryfer]].

Thomasevangeliet: Forskelle mellem versioner