|
En '''computer''' eller en '''datamat''' er en maskine, der kan lave automatiske beregninger.
Ordet ''datamat'' stammer fra [[1960'erne]], men er efterhånden blevet fortrængt af ordet ''computer''. [[Professor]] [[Peter Naur]], der blev tilbudt stillingen som den første [[dansker|dansk]]e professor i [[Datalogi]], spurgte på et møde, om der var nogen, der havde et forslag til et godt dansk ord for det engelske computer. [[Per Brinch Hansen]] kom frem til ''datamat'' på basis af ''laundromat/vascomat'' i et nærliggende
[[møntvaskeri]].
==Computerens historie==
Tanken om programstyrede regnemaskiner har rødder tilbage til det industrielle gennembrud i [[England]] omkring 1800. Den fremgår f.eks. af Jacquards mønstervæv og [[Charles Babbage]]s udviklingsarbejde. [[Hulkortmaskine]]rne var også programmerbare. Hollerith/[[IBM]]'s maskiner blev programmeret med koblingstavler, mens Powers benyttede connectionboxe.
I slutningen af [[1920'erne]] dukkede de første naturvidenskabelige hulkortanvendelser op. De spillede ikke den store mængdemæssige rolle, men var vigtige for den fortsatte tekniske udvikling. Der var tale om analytisk statistik og udarbejdelse af astronomiske tabeller. Siden fulgte en lang række andre opgaver. Disse stillede krav om maskiner med stadig større programmer. Connectionboxenes manglende fleksibilitet gjorde dem uegnede til dette formål, og alle naturvidenskabelige beregninger blev derfor udført på koblingstavleprogrammerede maskiner.
==De tidlige computere (maskiner) 1949-1959==
De første computere blev bygget i [[Tyskland]], England og [[USA]] mellem [[1940]] og [[1950]] (f.eks. [[Z3]], [[ENIAC]], [[Colossus]]), men deres forhistorie går tilbage til regnemaskineprojekter, der i 1930'erne blev udviklet i forskellige forskningsmiljøer. Under anden verdenskrig blev en række regnemaskineprojekter i England, Rusland og USA anset for krigsvigtige og derfor statsfinansierede. Efter krigen fortsatte den offentlige finansiering af videnskabelige forsknings- og udviklingsprojekter, og indledningen af den [[kolde krig]] satte yderligere fokus på udvikling af computere til militære formål, f.eks. [[SAGE]] til overvågning af USAs luftrum, en udvikling der blev yderligere forstærket efter udbrudet af [[koreakrigen]].
Sideløbende med den militære forskning indledtes fra starten af [[1950'erne]] i Tyskland, England og især USA udvikling af computere på kommerciel basis, både med henblik på salg til forskning ([[Z4]], [[UNIVAC I]], [[IBM 701]], [[Ferranti Mark I]]) og med henblik på anvendelse i private virksomheder ([[IBM 650]], [[IBM 704]]). Mod slutningen af 1950'erne lancerede en lang række virksomheder computere, og industrien kom gradvis til at dominere udviklingen af maskinerne, mens forskningen koncetreredes om anvendelser og [[software]].
I denne periode blev [[batch]]-kørsel den helt dominerende måde at anvende computere på, og den udbredte holdning var, at det var mest effektivt med få, meget store computere, som anvendtes til afvikling af programmer ét ad gangen. [[Interaktiv]] anvendelse af computere fandtes kun i nogen få, specialiserede militære anvendelser og i ganske få forskningmiljøer (f.eks. [[Lincoln Lab]], hvor [[TX-0]] og [[TX-2]] udvikledes til interaktivt brug).
==Om computer==
En computer er en (normalt elektronisk) maskine som bearbejder [[data (datalogi)|data]], informationer, som den modtager fra brugeren eller programmer. Hvis man går helt ned og kigger i cpu'en, består den kun af 0- og 1-taller ([[Bit]]). Den består grundlæggende af: Inputenhed på dansk en [[indtastningsenhed]] eller forskellige [[indlæsningsenheder]], en [[bearbejdningsenhed]], [[CPU|processoren]] ([[CPU]]) med [[hukommelse]] ([[ram]]) til at gemme oplysningerne midlertidigt under bearbejdelsen af dem, en [[harddisk]] til opbevaring af [[styresystem]], [[program]]mer og data f.eks. [[dokumenter]] efter at computeren er slukket samt en enhed til visning af resultatet (kan f.eks. være en [[skærm (monitor)|skærm]] eller en [[printer]]).
Computere kan deles op i 2 hovedområder:
#[[Pc|Personlige computere]] (som regel kun en enkelt skærm med kabinet der indeholder [[CPU]] - regneenheden, hukommelse, harddisk og input (modtage info udefra) og output (sende info til f.eks. skærm, printer, harddisk, brænde cd etc.).
#Store computersystemer (for håndtering af store mængder data i firmaer/organisationer). Herunder hører også [[server]] og [[mainframe]].
=== Computertyper ===
[[Acorn BBC model B]], [[Acorn Archimedes]], [[Amiga]], [[Amstrad]], [[Apple Macintosh]], [[Commodore 64]], [[Commodore PET]], [[VIC-20|Commodore VIC-20]], [[PC]], [[ZX80]], [[ZX81]], [[ZX Spectrum]], [[Playstation 3]], [[Xbox 360]]
De personlige computere skal bruge et [[styresystem]] for at kunne virke.
=== Store computersystemer ===
De store computersystemer har stor hukommelse og hurtige [[CPU|regneenheder]], [[CPU|processorer]]. Her bearbejdes informationer som ville tage lang tid på en [[PC|personlig computer]].
En anden vigtig forskel er, at servere og især mainframes er designede til at være tilgængelige hele tiden. Det betyder blandt andet at hardware og software kan opgraderes mens systemet kører. Der vil også ofte være [[redundans|redundante]] komponenter som f.eks. 2 strømforsyninger i maskinen.
Navne der bliver brugt om disse store computere er:
*[[Mainframe]]
*[[Server]]
*[[Supercomputer]]
Disse computere bruges f.eks. til bearbejdning af store datamængder:
*[[Bank]]systemer
*[[Computer aided design|Cad]]-tegning
*[[dtp|grafiske processer med tekst og billeder (desktoppublishing, dtp)]]
*[[musikkomponering]]
*[[Statistik]]
*[[videoredigering]]
==Se også==
* [[Internet]]
* [[klyngecomputer]]
* [[indlejret system]]
* [[PC]]
* [[datanet]]
* [[datalogi]]
* [[Førstegenerationsdatamat]]
* [[Andengenerationsdatamat]]
* [[Tredjegenerationsdatamat]]
* [[Fjerdegenerationsdatamat]]
* [[Linux]]
* [[Microsoft]]
* [[mikrocontroller]]
* [[Casemodding]]
* [[Antikythera-mekanismen]] - en skotøjsæske stor kompleks bærbar analog astronomi computer fra antikken.
=== Kilder og eksterne henvisninger ===
* [http://www.apple.com/dk Apple]
* [http://www.apple.com/dk/macosx/ Mac OS X]
* [http://www.dell.dk Dell]
* [http://www.hp.dk Hewlett Packard og Compaq]
* [http://www.ibm.dk IBM]
* [http://arxiv.org/PS_cache/nlin/pdf/0506/0506030.pdf "Chaos in computer performance", Hugues Berry fra det franske forskningsinstitut for information og automation, INRIA. (pdf)]
* [[Terminologiudvalget]]
* Kap.3, s.42: Learning from the masters 1963-66 ''i:'' ''A Programmer's Story : The Life of a Computer Pioneer''. - 2004 / Per Brinch Hansen. 2004 (tilgængelig i åben digital udgave på Brinch Hansens hjemmeside)
* [http://www.datamuseum.dk/ Dansk Datahistorisk Forening]
[[Kategori:Computere| ]]
{{Link FA|he}}
{{Link FA|vi}}
[[af:Rekenaar]]
[[am:ኮምፒዩተር]]
[[an:Ordinador]]
[[ang:Circolwyrde]]
[[ar:حاسوب]]
[[ast:Computadora]]
[[az:Kompyuter]]
[[ba:Компьютер]]
[[bar:Computer]]
[[bat-smg:Kuompioteris]]
[[be-x-old:Кампутар]]
[[bg:Компютър]]
[[bn:কম্পিউটার]]
[[bpy:কম্পিউটার]]
[[br:Urzhiataer]]
[[bs:Računar]]
[[ca:Ordinador]]
[[cs:Počítač]]
[[cu:Съмѣтател҄ь]]
[[cv:Компьютер]]
[[cy:Cyfrifiadur]]
[[de:Computer]]
[[diq:Komputer]]
[[el:Ηλεκτρονικός υπολογιστής]]
[[en:Computer]]
[[eo:Komputilo]]
[[es:Computadora]]
[[et:Arvuti]]
[[eu:Ordenagailu]]
[[fa:رایانه]]
[[fi:Tietokone]]
[[fo:Telda]]
[[fr:Ordinateur]]
[[fur:Ordenadôr]]
[[fy:Kompjûter]]
[[ga:Ríomhaire]]
[[gd:Coimpiutaireachd]]
[[gl:Ordenador]]
[[got:𐍅𐌹𐍄𐌹𐍂𐌰𐌷𐌽𐌾𐌰𐌽𐌳𐍃]]
[[he:מחשב]]
[[hi:कंप्यूटर]]
[[hr:Računalo]]
[[hu:Számítógép]]
[[ia:Computator]]
[[id:Komputer]]
[[io:Ordinatro]]
[[is:Tölva]]
[[it:Computer]]
[[iu:ᖃᕋᓴᐅᔭᖅ/qarasaujaq]]
[[ja:コンピュータ]]
[[jv:Komputer]]
[[ka:კომპიუტერი]]
[[kg:Ludinatelo]]
[[kk:Компьютер]]
[[kn:ಗಣಕಯಂತ್ರ]]
[[ko:컴퓨터]]
[[ku:Komputer]]
[[kw:Comptyor]]
[[la:Computatrum]]
[[lb:Computer]]
[[li:Computer]]
[[ln:Esálela]]
[[lo:ຄອມພິວເຕີ]]
[[lt:Kompiuteris]]
[[lv:Dators]]
[[mg:Mpikajy]]
[[mk:Компјутер]]
[[ml:കമ്പ്യൂട്ടര്]]
[[mn:Компьютер]]
[[mr:संगणक विज्ञान]]
[[ms:Komputer]]
[[mt:Kompjuter]]
[[my:က္ဝန္ပ္ရူတာ]]
[[nah:Chīuhpōhualhuaztli]]
[[nap:Computer]]
[[nds:Reekner]]
[[nds-nl:Komputer]]
[[ne:कम्प्युटर]]
[[new:कम्प्युटर]]
[[nl:Computer]]
[[nn:Datamaskin]]
[[no:Datamaskin]]
[[nv:Béésh bee akʼeʼelchíhí tʼáá bí nitsékeesígíí]]
[[oc:Ordinator]]
[[pa:ਕੰਪਿਊਟਰ]]
[[pl:Komputer]]
[[pt:Computador]]
[[qu:Antañiqiq]]
[[ro:Computer]]
[[ru:Компьютер]]
[[scn:Computer]]
[[sco:Computer]]
[[sh:Kompjuter]]
[[si:පරිගණකය]]
[[simple:Computer]]
[[sk:Počítač]]
[[sl:Računalnik]]
[[so:Kumbuyuutar]]
[[sq:Kompjuteri]]
[[sr:Рачунар]]
[[su:Kompiyuter]]
[[sv:Dator]]
[[sw:Tarakilishi]]
[[ta:கணினி]]
[[te:కంప్యూటరు]]
[[tg:Компутар]]
[[th:คอมพิวเตอร์]]
[[tl:Kompyuter]]
[[tr:Bilgisayar]]
[[uk:Комп'ютер]]
[[ur:شمارِندہ]]
[[uz:Kompyuter]]
[[vec:Computer]]
[[vi:Máy tính]]
[[wa:Copiutrece]]
[[wo:Nosukaay]]
[[yi:קאמפיוטער]]
[[zh:計算機]]
[[zh-min-nan:Tiān-náu]]
[[zh-yue:電腦]]
[[zu:Ikhompyutha]]
| 