Versionen fra 13. maj 2008, 01:47 redigér Stave (diskussion \| bidrag) 110 edits No edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 13. maj 2008, 01:51 redigér fjern redigering Stave (diskussion \| bidrag) 110 edits No edit summary Gå til næste forskel →
Linje 6: Det er normalt at dominanten bliver udvidet for at opnå en større spænding og derved bedre ledeevne. Af typiske udvidelser kan nævnes: '''Dominant-septim-akkord''': Den mest normale udvidelse er en lille [[septim]]. Der vil derved opstå en [[tritonus]] interval mellem tertsen og septimen og denne [[dissonans]] opløses ved at tertsen leder op til tonikas grundtone og septimen, ned til tonikas terts. Akkorden noteres f.eks. G7 (i c-dur). '''Dominant-none-akkord''': Her tilføjes, foruden en lille septim, en lille [[none]]. Nonen leder ned til tonikas kvint, derved ledes der til alle tonikas tre toner. Akkorden noteres f.eks. C7(b9) (i f, hvor C7 er dominant)

Dominant: Forskelle mellem versioner