Cai Schaffalitzky de Muckadell: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 2:
 
==Biografi==
Cai Schaffalitzky de Muckadell (S. de M.) blev født i [[Viborg]]. Hans forældre var premierløjtnant, senere oberstløjtnant baron Ludvig Bernhard Maximilian Schaffalitzky de Muckadell (1843-1922) og Fanny Kirstine Laurine Nielsen, adopt. Holm (1859-1944). Han blev 15. december 1900 gift med Ellen Ingeborg Seiersen (1879-1968). S. de M. blev uddannet på Søofficersskolen (se [[Søværnets Officersskole]]) og virkede efter udnævnelsen til sekondløjtnant i en årrække som lærer i søkrigshistorie ved samme. I 1911 udgav han sin ''Haandbog i Nordens Søkrigshistorie'', som blev et standardværk. 1913 næstkommanderende på kongeskibet [[DANNEBROG]], (1879). 1913-19 chef for undervandsbåde. I årene 1918-23 redigerede S. de M. ''Tidsskrift for Søvæsen''.
 
I 1920 trådte S. de M. ud af nummer og blev civilt ansat, først som chef for Orlogsværftets Regnskabsvæsen, fra 1922 med titel af direktør. Herfra kom han i 1926 til Marineministeriet som afdelingschef, hvorfra han blev afskediget i 1931 efter en sag om unødige indkøb af tømmer. Herefter kastede S. de M. sig over at skrive drengebøger. I perioden 1931-1960 udgav han i alt 31 maritime drengebøger, der opnåede stor popularitet. Bøgerne udkom alle på Jespersen og Pio's Forlag, de fleste af dem i 2. oplag.
 
I Dansk Biografisk Leksikon kan man læse, at S. de M.s søromaner af natur var samfundsbevarende og nationalistiske, samtidig med at de gav en god gennemgang af dansk søkrigshistorie. Hertil kan tilføjes at romanerne indtil 1939 ikke tog udgangspunkt i dansk søkrigshistorie eller danske søhelte. Hvor 1930’ernes bøger havde været samtidsromaner om drenge og unge mænd, der tog hyre på diverse skibe og oplevede eventyr af forskellig art i orlogs- og handelsflåden, så var romanerne fra krigsårene 1940-45 udelukkende opbygget over historiske temaer. Dette må ses som et led i en form for national, åndelig mobilisering under besættelsen.
 
I årene 1918-23 redigerede S. de M. ''Tidsskrift for Søvæsen''.
[[Billede:Schaffalitzky.jpg|thumb|Cai Schaffalitzky de Muckadell]]