Cai Schaffalitzky de Muckadell: Forskelle mellem versioner

Cai Schaffalitzky de Muckadell (S. de M.) blev født i [[Viborg]]. Hans forældre var premierløjtnant, senere oberstløjtnant baron Ludvig Bernhard Maximilian Schaffalitzky de Muckadell (1843-1922) og Fanny Kirstine Laurine Nielsen, adopt. Holm (1859-1944). Han blev 15. december 1900 gift med Ellen Ingeborg Seiersen (1879-1968). S. de M. blev uddannet på Søofficersskolen (se [[Søværnets Officersskole]]) og virkede efter udnævnelsen til sekondløjtnant i en årrække som lærer i søkrigshistorie ved samme. I 1911 udgav han sin ''Haandbog i Nordens Søkrigshistorie'', som blev et standardværk. 1913 næstkommanderende på kongeskibet [[DANNEBROG]], (1879). 1913-19 chef for undervandsbåde. I årene 1918-23 redigerede S. de M. ''Tidsskrift for Søvæsen''.

I 1920 trådte S. de M. ud af nummer og blev civilt ansat, først som chef for Orlogsværftets Regnskabsvæsen, fra 1922 med titel af direktør. Herfra kom han i 1926 til Marineministeriet som afdelingschef, hvorfra han blev afskediget i 1931 efter en sag om unødige indkøb af tømmer. Herefter kastede S. de M. sig over at skrive drengebøger. I perioden 1931-1960 udgav han i alt 31 maritime drengebøger, der opnåede stor popularitet. Bøgerne udkom alle på Jespersen og Pio's Forlag, de fleste af dem i 2. oplag.