Tysk litteratur: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
SieBot (diskussion | bidrag)
m skabelonfix
Linje 37:
 
== Biedermeier og Vormärz (1815-1850) ==
{{uddybende2uddybende|Biedermeier|Vormärz}}
I tiden umiddelbart efter sejren over Napoleon kom de politiske forhold i Tyskland for første gang til at afspejle sig mærkbart i den tyske litteratur. To meget forskellige strømninger prægede tiden. På den ene side Biedermeier, der egentlig blev tænkt som en ironisk betegnelsen for en litteratur, der beskæftigede sig meget med det hjemlige og det hyggeligt ufarlige. Denne retning var apolitisk og uvedkommende. Biedermeier-forfatteren prøvede at få hold på den kaotiske omverden ved at holde sig til nogle faste moralske regelsæt. For at undgå de store spørgsmål trak han sig tilbage i den hjemlige idyl.
 
Linje 47:
 
== Det moderne (1880-1915) ==
{{uddybende2uddybende|Naturalisme|Fin de Siecle}}
 
[[Charles Darwin]]s banebrydende undersøgeler af [[arternes oprindelse]] og det efterfølgende nærmest totale sammenbrud for etablerede dogmer, hovedsageligt kristendommens, betød starten på det man kalder [[det moderne gennembrud]]. Følgen af dette dogmernes sammenbrud betød at alt nu var til debat. Diskussionern om kvindernes rolle, sexualiteten, driften, og gamle og tilsyneladende moralbegreber var startet. Den kraftige urbanisering, industrialiseringens meget voldsomme samfundsmæssige konsekvenser og den stigende international tilspidsning mellem nationerne fik mange forfattere til at føle hvordan glansbilledet krakelerede fuldstændig bag facaden. Blandt naturalisterne betød dette at man gik over til at beskrive menneskets kamp i sit indre, og vise hvordan indre kampe fik store ofte utilsigtede virkninger i det ydre liv, når de indre dæmoner blev sluppet løs. Ofte tog man udgangspunkt i en almindelig arbejders liv, så litteraturen også fik en socialrealistisk dimension. Ifølge den naturalistiske strømning var mennesket i høj grad underlagt indre drifter, en opfattelse der gik fint i tråd med Darwins opdagelser, der som konsekvens måtte betyde at mennesket var i beslægtning med dyrene. Naturalismen fik ikke så stor gennemslagskraft i Tyskland som i eksempelvis Skandinavien, men forfatteren [[Gerhart Hauptmann]] var en vigtig tysk naturalist. [[Rainer Maria Rilke]] var vel nok periodens vigtigste lyriker.