Dybdepsykologi: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
OKBot (diskussion | bidrag)
m robot Tilføjer: sv:Analytisk psykologi
m skabelonfix
Linje 8:
 
==Arketyper==
{{Uddybende3Uddybende|Arketype}}
Da arketyperne repræsenterer fælles grundformer for handling, oplevelse og psyke kommer de ikke kun til udtryk i personligheden, men også i forskellige konkrete, menneskelige udtryk, så som [[kultur]], [[religion]], [[myte]]r og [[symbol]]er. Eksempler på sådanne fællesmenneskelige grundformer kunne være arketyperne ''Den store moder'', ''Den åndelige fader'' og ''Helten''. Disse arketyper kan i følge Jung genfindes i alle kulturer, fordi de er almenmenneskeligt vigtige. '''Den store moder''' er udtryk for, at vi grundlæggende har brug for at knytte bånd, at give og modtage omsorg, '''Den åndelige fader''', at vi har forbilleder og skal tilpasse os normer, mens '''Helten''' symboliserer en selvstændiggørelse fra disse moder- og faderaspekter af almenmenneskelige vilkår.
 
Linje 16:
 
===Persona og Skyggen===
{{Uddybende3Uddybende|Persona (psykologi){{!}}Persona|Skyggen (psykologi){{!}}Skyggen}}
Persona betyder på [[latin]] maske. I dybdepsykologien er Persona den arketype, der repræsenterer den maske eller rolle vi påtager os i det sociale liv. Personaen er personlighedens officielle ansigt. Skyggen er modsat de sider af personligheden man ikke vil vedgår sig. Jung mente at der også lå positive elementer i Skyggen: de kreative, ikke-konforme sider af personligheden. At udvikle et Selv indebærer således også at komme overens med Skyggen - skyggesiderne i personligheden.
 
===Anima og Animus===
{{Uddybende3Uddybende|Anima og animus}}
Anima er arketypen for det kvindelige i personligheden, mens animusarketypen repræsenterer det mandlige. Hos kvinder er det primært anima der præger personligheden, mens animus er mere tilbagetrukket, omvendt hos mænd. Jung forklarede [[forelskelse]] med udgangspunkt i anima/animus-parret. Ubalancen mellem anima og animus hos mænd og kvinder tiltrækker dem mod hinanden. I forelskelsen afbalanceres forholdet mellem anima og animus og personligheden bliver hel.