Christoffer Valkendorf: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 18:
Færingen Magnus Heinason var en dristig sømand og talentfuld handelsmand med en enestående evne til at skaffe sig ud af de vanskeligheder, hans hensynsløse fremfærd gang på gang bragte ham i. Frederik 2. havde holdt hånden over ham, fordi folk af hans type var velegnede til at hævde kongens rettigheder i [[Nordatlanten]].
Heinason havde et godt rygte efter sin tjeneste for [[Holland]] i [[Frihedskampen mod Spanien | Firsårskrigen]], og kongen forstod, at denne erfarne og uforfærdede kriger kunne blive en nyttig mand for ham. Heinason blev først sendt til Færøerne for at inddrive en gæld for kongen. Året efter fik Heinason − som første færing i historien − af kongen eneret til at forestå handelen på øerne, til trods for protester fra rentemesteren, Christoffer Valkendorf.
Sørøveri mod færøske bygder gjorde livet vanskeligt for færingerne. Den første sommer, Magnus Heinason havde ansvar for handelen, i [[1579]], skete det, at [[Tórshavn]] blev plyndret af en skotte ved navn Klerck. Hele handelens varebeholdning samt uerstattelige historiske dokumenter gik tabt. Efter denne hændelse fik Heinason kaperbrev af kongen med ret til at opbringe engelske og hollandske skibe i farvandet mellem Færøerne og Norge. Han klarede at sætte en stopper for de mange plyndringer, og han blev beundret som en helt af befolkningen. Han gik derpå i gang med at bygge et forsvarsanlæg i Tórshavn, '[[Skansin]]' (dette kan i udbygget stand fortsat ses ved den velkendte Eystaravág i [[Tórshavn]]). Men Magnus Heinason kunne ikke være alle steder på en gang, og mens han var optaget af at lede byggeriet, sejlede et tysk smuglerskib rundt om øerne og handlede med befolkningen. Dermed mistede kronen indtægter, og rentemester Valkendorf fik presset igennem, at Heinason måtte afgive eneretten til handel.
| |||