Stolestade: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m
No edit summary
Linje 1:
[[Image:Budolfi Kirke i Aalborg, 29 april 2006, billede 40.jpg|thumb|200px|right|Gavle på stolestader i [[Budolfi Kirke]], Ålborg.]]
'''Stolestade''' kaldes [[kirkebænken]] som benyttes af menigheden i kirken. Med [[reformationen]] indførtes faste stolestader. Ud mod midtergangen har bænkene ofte gavle, disse kan være bemalet.
'''Stolestade''' kaldes [[kirkebænken]], som benyttes af menigheden i kirken. Indtil [[gotik|sengotikken]] havde man ikke faste bænke i kirkerne. Ved [[reformationen]]s indførelse var der stadig mange kirker uden bænke, men herefter vandt de hurtigt indpas. Ud mod midtergangen har bænkene ofte gavle. I gotikken kunne disse have foldeværksornamentik af forskellig art. I renæssancen blev mange kirker underlagt den lokale herregård, og kirken skulle med sin indretning sikre adelsmandens navns udødelighed. Gavlene fik nu en trekantet [[tympanon]] som afslutning for oven, og gavlen smykkedes med bomærke eller våbenskjold til minde om kirkens verdslige ejer.
 
Stolestaderne kunne oprindelig lejes og gav dermed en indtægt for kirken. Det stedlige [[herskab]] havde ofte dekoreret sin stol med sit [[adelsvåben]]. I [[Holmens Kirke]] findes lukkede [[herskabsstol]]e hvor gardiner kan trækkes for.