Fok: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
eidtering og omorganisering
Linje 1:
'''Fok''' er det forreste [[sejl]] på et [[sejlskib]] (bortset fra en eventuel [[spiler]]).
 
== Betegnelser ==
På et moderne sejlskib bruges betegnelsen fok om sejl med et [[areal]], der er mindre end eller lig med arealet af den [[trekant]], som afgrænses af [[forstag]], [[mast]] og [[dæk]]. For et sejl, der er større end denne trekant, bruges betegnelsen [[genua]]. En særlig lille fok til sejlads i hård [[bidevind]] benævnes en ''krydsfok''.
På ældre sejlskibe med råsejl er '''fokken''' det nederste råsejl umiddelbart foran den forreste mast. Den hedder også '''stagfokken''' til forskel fra '''bredfokken''', som er et råsejl, man bruger i medvind.
 
På et moderne sejlskib bruges betegnelsen fok om sejl med et [[areal]], der er mindre end eller lig med arealet af den [[trekant]], som afgrænses af [[forstag]], [[mast]] og [[dæk]]. For et sejl, der er større end denne trekant, bruges betegnelsen [[genua]]. En særlig lille fok til sejlads i hård [[bidevind]] benævnes en ''krydsfok''.
Den traditionelle fok fastgøres til forstaget og hejses med et [[fald|fokkefald]]. I det frie nederste hjørne af fokken, kaldet ''barmen'', er der normalt slået et øje, hvori fastgøres to [[skøde|fokkeskøder]], der føres agterud til cockpittet i hver sin side af båden.
 
En særlig lille fok til sejlads i hård [[bidevind]] benævnes en ''krydsfok''.
 
Det er blevet udbredt at anvende ''rullefok'', som er en fok, der rulles rundt om forstaget i stedet for at tages ned. Rullefokken kan betjenes, uden at det er nødvendigt at opholde sig på fordækket.
 
En ''bakket fok'' er en fok, som er skødet til den modsatte (luv) side i forhold til storsejlet.
Ved sejlads med vinden foran for tværs er fokkens primære funktion at sende luftstrømmen bag om storsejlet for at skabe det undertryk, som driver skibet frem. Den sættes derfor i samme side som storsejlet og må af denne grund flyttes, hvis der [[stagvende|stagvendes]] (gås over stag).
 
== Funktion og anvendelse ==
Når vinden er næsten helt agterind, "spiles" fokken ofte ud til den modsatte side af storsejlet for at kunne trække med. Ellers vil den være unyttig ved at sidde i læ af storsejlet. Ved sejlads med spiler i let vind vil fokken ofte blive taget ned (bjærget) for at sikre fri vind til spileren.
Den traditionelle fok fastgøres til forstaget og hejses op med et [[fald|fokkefald]]. I det frie nederste hjørne af fokken, kaldet ''barmenskødebarmen'', er der normalt slået et øje (en kovs), hvori fastgøres to [[skøde|fokkeskøder]], der føres agterud til cockpittet i hver sin side af båden føres agterud til cockpittet.
 
Ved sejlads med vinden foran for tværs er fokkens primære funktion at sende luftstrømmen bag om storsejlet[[storsejl]]et for at skabe det undertryk, som driver skibet frem. Den sættes derfor i samme side som storsejlet og må af denne grund flyttes, hvis der [[stagvende|stagvendes]] (gås over stag).
På ældre sejlskibe med råsejl er '''fokken''' det nederste råsejl umiddelbart foran den forreste mast. Den hedder også '''stagfokken''' til forskel fra '''bredfokken''', som er et råsejl, man bruger i medvind.
 
At bakke fokken i denne vindretning bremser båden og anvendes desuden til at hjælpe båden med at vende gennem vindøjet, hvilket især kan være nødvendigt ved stagvending af langkølede både.
 
Når vinden er næsten helt agterind, "spiles" fokken ofte ud til den modsatte side af storsejlet for at kunne trække med. Ellers vil den være unyttig ved at sidde i læ af storsejlet. Ved sejlads med spiler i let vind vil fokken ofte blive taget ned (bjærget) for at sikre fri vind til spileren.
 
[[Kategori:Skibsterminologi]]