Transpiration (botanik): Forskelle mellem versioner

'''Transpiration''' (egentlig ''trans-spiration'' af [[latin]]: ''trans'' ="gennem" + ''spirare'' ="ånde") er i botanikken den [[fordampning]], som sker fra plantens overjordiske dele. Transpirationens omfang afhænger af to ting: dels den [[relative luftfugtighed]] omkring planten og dels af plantens adgang til optagelse af vand gennem rødderne. Transpirationen giver planten en fordel på den måde, at den afkøler planten, men også derved, at den holdergang i den opadgående vandbevægelse gennem planten fra roden til den yderste bladspids. Omvendt betyder vandtabet også, at planten hele tiden er udsat for [[stress]], som den må modvirke ved at optage mere vand fra jorden. Når det ikke slår til, må planten i stedet begrænse fordampningen ved at lukke [[spalteåbning]]erne, som er de steder, hvor vandtabet er størst. Ved mere alvorlig vandmangel vil planten først reagere ved at lade bladene hænge ( de "sover", som det ofte ses hos f.eks. [[Hare-Kløver]]). Ved langvarigt vandstress sætter planten først spidserne af bladene ud af funktion - de visner simpelthen, senere lader den hele blade og til sidst alle blade visne.

 

Transpirationsforholdet er forholdet mellem den transpirerede vandmængde og den producerede mængde [[tørstof]]. Transpirationsforholdet hos dyrkede afgrøder vil ofte ligge mellem 200 og 1000 (dvs., at planterne transpirerer 200-1000 l vand for hvert kg tørstof, de producerer) (Martin, Leonard & Stamp 1976, p. 81). Planternes transpirationsrate kan måles ved hjælp af en række teknikker som f.eks. brug af [[potometer|potometre]], [[lysimeter|lysimetre]], [[porometer|porometre]] og saftstrøm-ventiler.

 

Et fuldvoksent træ kan miste over 1000 l pr. dag på en varm, blæsende dag. Ca. 90% af det vand, planten optager gennem rødderne, bliver brugt på at erstatte transpirationstabet. Ørkenplanter og nåletræer har særligt tilpassede strukturer så som en tyk [[kutikula]], nedsat bladareal, forsænkede [[spalteåbning]]er og hår eller vokslag, som alt sammen skal nedsætte transpirationen for at bevare vandet i planten. Mange [[kaktus]]arter har fotosyntese i deres [[sukkulent]]e stængler i stedet for i bladene, hvad der formindsker plantens overfladeareal betydeligt. Mange ørkenplanter har en speciel variant af fotosyntesen, som kaldes ''Crassulacean acid metabolism'' ([[CAM-plante|CAM]]), hvor spalteåbningerne er lukkede om dagen, men åbne om natter, hvor transpirationstabet er nedsat.

 

Transpirationsmekanismerne gør, at der er en række ting, man kan gøre for at skåne planterne for vandstress:

 

* Tilførsel af vand (vanding)

 

Ordet transpiration kan også bruges om den vandafgivelse, som visse dyregrupper bruger til regulering af deres kropstemperatur, i daglig tale: ''[[sved]]''. Da mange af de stoffer, der føres ud af kroppen sammen med sveden, hastigt bliver ildelugtende på grund af [[bakterie]]l nedbrydning, hæfter der en hel del ubehagelige bibetydninger ved dette ord, og mange mennesker foretrækker at undgå det.