Logisk positivisme: Forskelle mellem versioner

For at forstå den logiske positivisme er det nødvendigt at sammenligne dens metodeidealer med andre metodeidealer, jf. [[videnskabelig metode]]. Mange logiske positivister opgav denne teori til fordel for andre teorier, fx [[Ludwig Wittgenstein]].

 

Det mest karakteristiske postulat i logisk positivisme er at en sætning kun er meningsfuld hvis den er verificérbar, og at sætninger kun kan verificeres på to måder: [[empiri]]sk, inklusive videnskabelige teorier, der verificeres ved eksperimenter og [[evidens]]; samt [[analytisk sandhed|analytiske sandheder]], sætninger der er sande eller falske pr. definition, og dermed også er meningsfulde. Alt andet, inklusive [[etik]] og [[æstetik]], er ikke i bogstavelig forstand meningsfulde, og hører dermed til "[[metafysik]]". En betydelig konklusion er derfor at seriøs filosofi ikke bør beskæftige sig med metafysik. Det har imidlertid været erkendt, at den logiske positivisme selv er et udtryk for en metafysisk teori.

 

[[Rudolf Carnap]], [[Alfred Jules Ayer]] samt den tidlige [[Ludwig Wittgenstein]] er eksempler på logiske positivister, ligesom danskeren [[Jørgen Jørgensen (filosof)]] var en fremtrædende repræsentant.

.

 

<!--